Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 13.-15. december
Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 13.-15. december
DIANALUND: Bil beslaglagt
Fredag standsede en politipatrulje en 43-årig mand, da han kom kørende i bil ad Herrestrupvej i Dianalund. Det viste sig, at den 43-årige ikke havde gyldigt kørekort, og da det ikke var første gang, at han havde kørt uden førerret, blev bilen beslaglagt. Den 41-årige blev sigtet efter færdselsloven, og ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt sin bil til en, der ikke havde førerret.
NÆSTVED: For lavt blodsukker?
Natten til lørdag klokken 00.32 blev politiet kaldt ud til nogle uroligheder på et restauration på Blegdammen i Næstved, hvor en kvinde tilsyneladende var blevet så utålmodig og sur over at vente på sin cheeseburger, at hun var begyndt at slå ud efter folk på stedet. Da betjentene kom til stedet, vurderede de, at kvinden, der er 17 år og fra byen, skulle anholdes og sigtes efter restaurationsloven. Det blev hun også, men hun gjorde så meget modstand, at hun også blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for polititjenestemænd.
SORØ: Fik bilen beslaglagt
Lørdag klokken 15.30 standsede politiet en 24-årig mand fra Slagelse, der kom kørende på Sorøvej i Sorø. Den 24-årige havde ikke noget kørekort, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret. Det var tredje gang, den 24-årige blev sigtet for at køre uden førerret, og derfor blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.
STENLILLE: Råbte op og truede betjente
En 18-årig mand fra Skive blev lørdag eftermiddag anholdt. Det skete, efter at politiet havde fået en anmeldelse fra en dagligvarebutik i Stenlille om, at der var en noget udadreagerende kunde i butikken, og at han råbte op og havde væltet forskellige varer. Den 18-årige virkede fuld, og han var ikke helt i stand til at tage vare på sig selv, så han blev anholdt klokken 17.45 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. På vej til politistationen i Næstved brugte han en stribe skældsord mod politibetjentene, så han blev også sigtet for fornærmelig tiltale. Den 18-årige blev løsladt igen klokken 3.22
SLAGELSE: Politiet beslaglagde bilen på grund af høj promille
Politiet standsede lørdag klokken 20.13 en 45-årig mand fra Slagelse, der kørte på Spaniensvej. En alkometertest viste, at den 45-årige havde en temmelig solid promille, for alkometeret viste mere end 2 promille. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel, og hans førerret blev inddraget på stedet, ligesom den bil, han kørte i, blev beslaglagt.
NYKØBING: Stjal 12 flasker vodka
Politiet fik søndag klokken 16.24 en anmeldelse fra et varehus i Nykøbing om, at personalet tilbageholdt en mand, som havde stjålet spiritus. Det var en 47-årig mand fra lokalområdet, som havde forsøgt at stikke af fra butikken med ikke færre end 12 flasker vodka, han ikke havde betalt for. Det lykkedes ikke, og han blev i stedet sigtet for butikstyveri, og vodkaen blev leveret retur til forretningen. Den 47-årige blev bortvis med beskeden om, at han ikke fremover var velkommen i butikken.
SLAGELSE: Brændte træaffald af
Søndag klokken 17.08 blev politiet og brandvæsenet kaldt til en adresse lidt uden for Slagelse, hvor der var gang i et større bål. Bålet bestod af træaffald i form af træer og kviste, og ilden blev slukket af brandvæsenet. En 33-årig mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen.
NYKØBING: Tre anholdt efter vold
En 57-årig mand uden fast bopæl blev tidligt mandag morgen overfaldet på Banegårdspladsen i Nykøbing. Han havde tilsyneladende haft en uoverensstemmelse med tre mænd på 18-19 år, og det førte til, at han fik flere slag i hovedet og spark på kroppen. Politiet anholdt de tre mænd, der er fra Nordfalster, klokken 3.55. De blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing, og de blev løsladt igen senere på morgenen.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Korsør | Højen | Søndag kl. 12.30 – 18.00 | Vides endnu ikke |
Korsør | Højen | Lørdag kl. 12.00 – søndag kl. 18.00 | Vides endnu ikke |
Nykøbing F. | Kirstinebergparken | Lørdag kl. 13.45 – 23.12 | Smykker og kontanter |
Nørre-Alslev | Anemonevej | Søndag kl. 14.30 – 17.15 | Smykker og kontanter |
Sakskøbing | Tårsvej | 29/11 – 13/12 | Pengeskab, møntsamling, opvaskemaskine og lamper |
Slagelse | Kildevænget | Søndag kl. 12.00 – 17.00 | Smykker og kontanter |
Slagelse | Holbækvej | Lørdag kl. 2.00 – 3.00 | Vides endnu ikke |
Vordingborg | Knud Hjortøsvej | Fredag kl. 13.00 – 17.45 | Smykker |
Vordingborg | Københavnsvej | Fredag kl. 17.00 – søndag kl. 13.30 | Vides endnu ikke |
Øster-Ulslev | Viadukten | Lørdag kl. 5.00 – 20.15 | Tv, Nintendo, armbåndsur, værktøj og smykker |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt km/t | Hurtigste km/t | Klip og frakendelser |
Fjenneslev | Ringstedvej | Fredag kl. 18.37 – lørdag kl. 1.00 | ATK | 248 | 12 | 60 | 86 | 3 klip |
Haslev | Karisevej | Lørdag kl. 7.51 – 13.30 | ATK | 537 | 10 | 70 | 93 | - |
Karise | Kildevej | Fredag kl. 12.33 – 16.30 | ATK | 415 | 43 | 50 | 77 | 3 klip |
Korsør | Skovvej | Søndag kl. 14.16 – 19.46 | ATK | 825 | 7 | 60 | 80 | - |
Nakskov | Maribovej | Søndag kl. 7.18 – 14.18 | ATK | 609 | 41 | 50 | 90 | 5 klip |
Slagelse | Grønningen | Fredag kl. 7.11 – 13.20 | ATK | 1861 | 24 | 50 | 70 | 1 klip |
Sorø | Sorøvej | Lørdag kl. 16.42 – 22.30 | ATK | 790 | 37 | 80 | 114 | 1 klip |
Sorø | Kalundborgvej | Søndag kl. 14.12 – 19.30 | ATK | 634 | 46 | 60 | 89 | 10 klip |
Stubbekøbing | Stubbekøbingvej | Fredag kl. 13.49 – 20.00 | ATK | 690 | 62 | 60 | 97 | 7 klip |
Søllested | Højrebyvej | Lørdag kl. 7.38 – 14.18 | ATK | 732 | 33 | 60 | 90 | 2 klip |
Vordingborg | Bakkebøllevej | Fredag kl. 6.03 – 8.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 57 | 1 | 50 | 66 | - |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Fredag kl. 9.00 – 11.50 | ATK | 2102 | 56 | 90 | 151 | 9 klip og en betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekendens løb har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | ? |
Nykøbing F. | Gaabensevej | Fredag kl. 15.00 – 23.00 | 12 køretøjer blev standset, og af dem blev en bilist noteret for fejl og mangler og en for forkert lygteføring. |
Næstved | Havnegade | Fredag kl. 16.30 – 21.00 | Tre blev sigtet for at køre så hurtigt at de står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for manglende lydpotte og nedslidte bagdæk. Desuden blev en knallertkører standset, da han kom kørende på en stjålen knallert uden førerret og ydermere var narkopåvirket. Han blev anholdt og sigtet for det hele. |
Rønnede | Vordingborgvej | Lørdag kl. 17.56 – 18.56 | Alle kørte pænt. |
Stubbekøbing | Stubbekøbingvej | Lørdag kl. 19.00 – 20.00 | Alle havde tingene i orden. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Dannemare | Stenvadsvej | Lørdag kl. 15.40 | 27-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
Dianalund | Herrestrupvej | Fredag kl. 17.53 | 43-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
Eskilstrup | Nybyvej | Søndag kl. 00.57 | 61-årig kvinde | Spirituskørsel |
Holme-Olstrup | Dystedvej | Lørdag kl. 3.15 | 33-årig mand | Spirituskørsel |
Nykøbing F. | Engboulevarden | Søndag kl. 4.00 | 19-årig kvinde | Spirituskørsel |
Næstved | Tolbodgade | Fredag kl. 20.10 | 39-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
Rødby | Præstevænget | Fredag kl. 23.52 | 18-årig mand | Spirituskørsel |
Slagelse | Spaniensvej | Lørdag kl. 20.13 | 45-årig mand | Spirituskørsel (promillen blev målt til at være så høj, at det takseres til vanvidskørsel. Derfor blev den 45-åriges bil beslaglagt på stedet). |
Slagelse | Jernbanegade | Lørdag kl. 5.33 | 36-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
Stenlille | Sorøvej | Fredag kl. 20.24 | 33-årig kvinde | Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718