Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

9. oktober 2023 10:01

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 6.-8. oktober

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 6.-8. oktober

DIANALUND: Havde hash og amfetamin

Politiet standsede fredag klokken 9.25 to mænd på Østervej i Dianalund. Den ene var en 30-årig mand fra Slagelse, som havde syv gram hash og et gram amfetamin på sig, og den anden – en 30-årig mand fra Agerbæk – havde en joint med sig. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og de to mænd blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Der er noget i vejen med dit dankort …

To kvinder fra Næstved var torsdag eftermiddag udsat for bedrageri, og i det ene tilfælde slap gerningsmanden afsted med at hæve et kontant beløb fra kvindens bankkonto. Den ene – en 71-årig kvinde – blev ringet op klokken 12.30, og en venlig og forstående bankmand, der påstod, han ringede fra Nordea, fortalte, at der var hævet penge på kvindens dankort, og at det derfor skulle skannes!? Undervejs i samtalen lykkedes det fupbankmanden at franarre kvinden hendes pinkode, og kort efter dukkede et bud op på kvindens adresse for at hente dankortet. Senere opdagede kvinden, at der var hævet kontanter på kortet. En 95-årig kvinde var lidt senere torsdag eftermiddag udsat for et lignende nummer. Her mødte et hjælpsomt bud op hos den 95-årige, som i mellemtiden havde mobiliseret et par bekendte, og de afviste at udlevere kvindens dankort til bedrageren. Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk af udseende, ca. 25 år og 180 cm høj, og så talte han dansk. Han var almindelig af bygning, lys i huden og havde kort, brunt hår. Han var velsoigneret og havde en grøn sweatshirt med sort lynlås og mørke bukser på.  Han ankom muligvis til stedet i en mindre, mørk bil af ukendt mærke.

Bedrageriforsøget skete torsdag omkring klokken 14.20 på den 95-åriges bopæl på Ferskenvej, og politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

 

GEDSER: 20 dages fængsel for overtrædelse af indrejseforbud

Fredag klokken 15.30 gennemgik politiets udlændingekontrolafdeling i Gedser en bus, der netop var ankommet med færgen. En 35-årig udenlandsk mand viste sig at have et forbud mod at rejse ind i Danmark, så han blev anholdt klokken 15.55 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den 35-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, og her blev han idømt 20 dages fængsel og et indrejseforbud, der gælder i seks år. Den dømte blev efter retsmødet overført til afsoning.

 

NAKSKOV: 15-årig på hurtig knallert

Politiet standsede fredag klokken 17.54 en 15-årig dreng fra Nakskov, der kom farende på knallert med en passager bagpå på Brückersvej. Passageren, der var en 17-årig dreng fra lokalområdet, som ikke havde styrthjelm på, blev sigtet for at sidde bagpå. Der var ikke tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring på knallerten, som blev taget med til politistationen, hvor den blev tjekket på et rullefelt. Her viste det sig, at den kunne køre noget hurtigere end tilladt, så den 15-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert uden forsikring.

 

NAKSKOV: Fuld mand på havetraktor

Politiet fik fredag aften en anmeldelse om, at en mand kørte omkring ved banegården i Nakskov på en havetraktor, og at det ikke gik stille af. En politipatrulje stødte kort efter på ekvipagen på Svingelsvej. Det var en 25-årig mand fra Dannemare, som imidlertid var steget af havetraktoren, men som både var fuld og opfarende. Han kastede også om sig med øl, og for at få ro på stedet blev den 25-årige anholdt klokken 19.00. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til politistationen i Næstved. Ved visitationen af den 25-årige blev der fundet en hobbykniv, så han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven. Den anholdte blev løsladt igen klokken 0.58.

 

SLAGELSE: Spiste chokoladebarer uden at betale for dem

En 35-årig mand fra Sorø blev fredag aften sigtet for både butikstyveri og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det skete, efter at politiet havde modtaget en anmeldelse fra 7-Eleven på banegården i Slagelse, hvor den 35-årige havde optrådt noget påtrængende, og hvor han havde spist af flere stykker chokolade og drukket af en sodavand uden at betale for varerne. Desuden havde han kommenteret såvel en medarbejders fremtoning som en anden kundes, hvilket førte frem til sigtelserne.

 

SLAGELSE: To anholdte i nattelivet

Tidligt lørdag morgen måtte politiet anholde to mænd i nattelivet i Slagelse. Den første anholdelse skete klokken 4.32, efter en 19-årig mand fra Slagelse var blevet taget i at tisse på gaden i Skovsøgade. Den 19-årige råbte en stribe skældsord efter politibetjentene, og han ville ikke oplyse sit navn og fødselsdag til dem. Derfor blev han anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale og for overtrædelse af både retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen. Efter hans identitet var fastlagt, blev han løsladt igen klokken 5.01. En 24-årig mand fra byen blev anholdt klokken 4.51: Han lå på gaden og ville ikke flytte sig for trafikken. Da politiet fik ham væk fra vejbanen, afviste han også at give sit navn og fødselsdag, så han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven. Han blev løsladt ganske kort efter, da hans identitet var fastslået.

 

NÆSTVED: Flyttede hund og smed med konserves

En kunde i et supermarked på Parkvej i Næstved kunne lørdag morgen ikke finde sin hund, da han kom ud efter at have handlet. På overvågningsbillederne kunne man se, at en kvinde havde taget hunden. Heldigvis dukkede den lidt efter op – godt nok på den anden side af vejen, hvor den var blevet efterladt uden at have lidt overlast. Ikke længe efter denne episode, måtte politiet igen ud til det samme supermarked, hvor en tilsyneladende beruset kvinde gik rundt i butikken og råbte op og kastede med konserves. Da politiet kom til stedet, kunne de genkende kvinden fra overvågningsbillederne af episoden med hunden. Det viste sig at være en 43-årig kvinde uden fast bopæl, og hun blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Hun blev taget med til politistationen, hvor hun tilbragte en god del af dagen, før hun klokken 17.55 blev lukket ud igen.  

 

MUNKE-BJERGBY: Hærværk på seks biler

Lørdag formiddag parkerede seks mænd deres biler på Dybendalvej i Munke-Bjergby for at gå på jagt et stykke derfra. Da mændene noget tid senere vendte tilbage til deres biler, kunne de konstatere, at der var ridser langs siden af alle bilerne. Politiet leder efter vidner til hændelsen, og har man set noget i denne forbindelse, kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.

 

NYKØBING F.: 21-årig sigtet for vold

Bølgerne gik på et tidspunkt lige lovligt højt ved en stor fest i på Nr. Boulevard i Nykøbing F. lørdag aften. I hvert fald blev politiet klokken 17.27 tilkaldt, fordi en mand var blevet slået i hovedet af en anden mand. Voldsmanden viste sig at være 21 år og fra Horbelev. Han blev anholdt og sigtet for vold.

 

TORRIG L.: Havde ikke gyldige jagttegn

Politiet fik lørdag klokken 18.20 en anmeldelse fra en borger, der var noget bekymret over, at to jægere lå ude på vandet i hver deres skydepram og plaffede løs. En patrulje, der var i nærheden, var kort efter på stedet, og betjentene fik kontakt til de to mandlige jægere. Det viste sig, at ingen af dem havde gyldigt jagttegn, og derfor blev de sigtet for det. Det drejer sig om to mænd på hhv. 26 og 27 år.   

 

SORØ: Bil beslaglagt

I forbindelse med en almindelig patruljering blev en 39-årig mand fra København lørdag klokken 21.15 standset, da han kom kørende i bil ad Kalundborgvej i Sorø. Det viste sig, at han ikke havde nogen førerret, og da det ikke var første gang, at han havde kørt uden gyldigt kørekort, så blev bilen beslaglagt – og den 39-årige blev sigtet efter færdselsloven.

 

VORDINGBORG: partikelfilter fjernet – bil beslaglagt

Lørdag aften klokken 21.30 blev en 20-årig mand standset, da han kom kørende i bil ad Kirketorvet i Vordingborg. Betjentene havde en mistanke til, at der var blevet manipuleret med bilen, og de kunne da også på stedet se, at partikelfilteret fx var blevet fjernet. Derfor blev bilen beslaglagt for at blive nærmere undersøgt.

 

NAKSKOV: Kastede med skraldespande

Sent lørdag aften måtte en politipatrulje køre til togstationen i Nakskov, hvor en 49-årig mand fra byen havde set sig så sur på de andre rejsende, at han kastede med skraldespande og flasker. Betjentene fik fat i den 49-årige, som blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og sendt hjem i seng.

 

VORDINGBORG: Truede dørmand på livet

En 32-årig kvinde kunne natten til søndag ikke finde ud af at opføre sig ordentligt på en beværtning på Algade i Vordingborg, så derfor var hun blevet bedt om at forlade stedet. Det blev hun så fortørnet over, at hun truede dørmanden på stedet med at ringe efter sin kæreste, for at han efter sigende kunne komme og skyde dørmanden. Politiet blev tilkaldt, og den 32-årige kvinde blev anholdt og sigtet for trusler på livet.

 

NÆSTVED: I byen med 20 gram hash

En af politiets forebyggende patruljer var natten til søndag på Ramsherred i Næstved, hvor de stødte på en 24-årig mand fra byen, der stod i en gyde. Ved en nærmere undersøgelse af manden fandt betjentene 20,5 gram hash på ham, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Anholdt efter hærværk

Søndag klokken 9.30 fik politiet en anmeldelse om, at en mand løb omkring ved Skovbrynet med en hammer, og at han havde smadret flere ruder. Det var gået ud over et par ruder til en børnehave, og der var knust ruder i tre biler, som holdt parkeret. Vidner tilbageholdt manden på stedet, indtil politiet kort efter nåede frem. Det var en 30-årig mand fra lokalområdet, som var noget ude af balance. Han blev anholdt klokken 9.58 og lidt senere søndag kørt til behandling på sygehuset.

 

NÆSTVED: Søger vidner til hærværk

Politiet efterlyser vidner, der har bemærket noget usædvanligt på Erantisvej, hvor flere biler er blevet ridset med en spids genstand. Foreløbig har politiet modtaget tre anmeldelser fra stedet, og hærværket er begået på et tidspunkt mellem lørdag lokken 17.00 og søndag klokken 9.00. Flere af bilerne er ridset på flere sider, og derfor hører politiet gerne fra evt. vidner. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Gedser Lollandsvej 30/9 – 6/10 En sofa og en stol
Korsør Tjærebyvej 28/09 – 7/10 Motorsav og spiritus
Slagelse Støvlebæksvej Fredag kl. 17.00 – 8.15 Flere forskellige landbrugsartikler

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Bandholm Skibevej Lørdag kl. 15.54 – 19.36 ATK – bestilt færdselskontrol 259 57 50 km/t 106 km/t 11 klip, to betingede frakendelser og en ubetinget frakendelse (vanvidsbilist – bilen blev beslaglagt)
Bandholm Skibevej Lørdag kl. 19.54 – 21.54 ATK 51 16 50 km/t 99 km/t 4 klip og en betinget frakendelse
Dannemare Græshavevej Fredag kl. 7.15 – 9.45 ATK 64 4 50 km/t 71 km/t 1 klip
Dannemare Skodsebøllevej Fredag kl. 13.08 – 14.38 ATK 49 5 50 km/t 73 km/t 3 klip
Eskilstrup Nykøbingvej Fredag kl. 6.07 – 12.00 ATK – bestilt færdselskontrol 2586 6 60 km/t 75 km/t -
Glumsø Skelbyvej Fredag kl. 15.44 – 16.44 ATK – bestilt færdselskontrol 222 0 - - -
Haslev Ringstedvej Lørdag kl. 18.53 – 23.59 ATK 285 13 80 km/t 112 km/t 2 klip
Haslev Karisevej Søndag kl. 13.52 – 19.30 ATK 463 24 70 km/t 98 km/t 4 klip
Maribo C E Christiansensvej Lørdag kl. 16.56 – 19.41 ATK 254 13 50 km/t 75 km/t 2 klip
Maribo Sydmotorvejen Søndag kl. 13.56 – 20.06 ATK 1413 132 110 km/t 155 km/t 2 klip
Næstved Vallensved Bygade Fredag kl. 17.38 – 22.08 ATK 738 22 50 km/t 84 km/t 3 klip og en betinget frakendelse
Sakskøbing Maribovej Lørdag kl. 20.16 – 23.06 ATK 100 5 50 km/t 65 km/t -
Sorø Slagelsevej Fredag kl. 18.13 – 01.00 ATK 507 40 70 km/t 105 km/t 7 klip
Sorø Skælskørvej Lørdag kl. 13.40 – 19.30 ATK 178 20 50 km/t 72 km/t 2 klip
Søllested Græshavevej Fredag kl. 10.36 – 14.06 ATK 56 2 70 km/t 85 km/t -

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe Rønnedevej Lørdag kl. 8.00 – 10.00 20 køretøjer kontrolleret – alle havde tingede i orden
Fuglebjerg Slagelsevej Fredag kl. 15.15 – 18.15 En talte i håndholdt telefon under kørslen, hvilket udløser et klip i kørekortet. Det samme står tre bilister til, da de blev målt til at køre alt for hurtigt. En fjerde bilist kørte endda så hurtigt, at han står til en betinget frakendelse af kørekortet.
Haslev Karisevej Fredag kl. 8.50 – 9.40 Ingen sager – alle kontrollerede havde tingene i orden og kørte pænt
Karise Dalbyvej Fredag kl. 9.41 – 10.58 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet
Nakskov Løjtoftevej Lørdag kl. 11.30 – 12.00 19 køretøjer kontrolleret – alle havde tingede i orden
Nakskov Perlestikkergade Lørdag kl. 10.58 – 11.28 5 køretøjer kontrolleret – alle havde tingede i orden
Nykøbing F. Nykøbingvej Fredag kl. 10.13 – 10.55 Ingen sager – alle kontrollerede havde tingene i orden og kørte pænt
Nykøbing F. Gedser Landevej Fredag kl. 16.30 – 19.30 En manglede en nummerplade, og en blev sigtet for at køre spirituskørsel. Ca. 100 køretøjer blev målt og ingen kørte for hurtigt.
Nykøbing F. Cementen Fredag kl. 19.30 – 22.00 15 køretøjer blev kontrolleret. Af dem blev en cyklist sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens han cyklede, og en blev sigtet for ikke at have sit kørekort med. Desuden blev en bil tilbageholdt til en nærmere undersøgelse, da der var mistanke om, at der var manipuleret med det forureningsbegrænsende udstyr.
Sakskøbing Rådhusgade Fredag kl. 8.00 – 9.00 Alle kørte pænt

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Boeslunde Korsør Landevej Fredag kl. 21.43 36-årig mand fra Korsør Spirituskørsel
Kalvehave Kalvehave Havnevej Søndag kl. 15.00 42-årig mand med ukendt adresse Spirituskørsel
Nykøbing F. Kringelborg Alle Fredag kl. 19.08 26-årig mand fra Nykøbing F. Spirituskørsel
Næstved Snerlevej Fredag kl. 19.42 19-årig mand fra Næstved Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Hjorthøjvej Søndag kl. 23.50 25-årig mand fra Lundby Kørsel i påvirket tilstand
Rødby Færgestationsvej Lørdag kl. 18.30 26-årig mand fra udlandet Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Fruegade Lørdag k. 21.10 18-årig mand fra Slagelse Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Sct. Mikkelsgade Lørdag kl. 20.25 22-årig mand fra Slagelse Kørsel i påvirket tilstand
Stenlille Tjørnetvedvej Fredag kl. 19.27 54-årig mand fra Stenlille Spirituskørsel

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af julens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af julens døgnrapporter

23. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 20.-22. december

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 20.-22. december

20. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 19. december

Trusler, stoffer og vanvidskørsel. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport