Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

16. september 2024 09:44

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgrapporten fra weekenden 13.-15. september

Her kan du finde et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 13.-15. september

NÆSTVED: Varetægtsfængslet efter fund af pistol

Fredag fik politiet en anmeldelse om, at en bil havde kørt mod færdselsretningen i Ramsherred, og da bilen vendte om, stødte den ind i en parkeret bil. Kort efter fandt politiet frem til uheldsbilen, der nu var parkeret på Banegårdspladsen, og her traf politiet en 18-årig mand fra Ringsted, som også havde nøglerne til bilen. Han forklarede, at en bekendt havde kørt bilen, men nu var stukket af. Politibetjentene undersøgte bilen, og i bagagerummet fandt de en pistol, der var pakket ind, men der var dog ingen ammunition. Den 18-årige blev anholdt klokken 12.15 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om skydevåben. Politiets efterforskning førte til, at en 17-årig mand blev anholdt i Ringsted klokken 17.40, og den 17-årige blev også sigtet for overtrædelse af straffeloven. Begge de anholdte blev fremstilles i grundlovsforhør lørdag, og her blev de varetægtsfængslet frem til den 26. september.

 

STENLILLE: Kvinde overfuset og væltet af scooter

To personer kom fredag eftermiddag op at skændes udenfor et supermarked i Stenlille. Det endte med, at en 50-årig mand, som er fra Dianalund, væltede en 64-årig kvinde fra Tølløse af hendes scooter. Den 50-årige blev anholdt klokken 17.15 og sigtet for vold. Han blev løsladt igen efter afhøring.

 

KORSØR: Truede politibetjent

Politiet standsede fredag aften en bil på Hyvingevej i Korsør. Føreren var noget opfarende, og han truede den ene politibetjent med øretæver. Det lykkede ham at stikke af fra stedet, men han blev kort efter anholdt klokken 21.18 på sin bopæl. Det var en 23-årig mand fra Korsør, som blev sigtet for trusler mod politiet. Den 23-årige blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 22.43.

 

TOREBY: Gav forkerte oplysninger om identitet

Fredag klokken 23.40 standsede politiet en bil på Sakskøbingvej ved Toreby, og en narkometertest gav udslag for amfetamin. Derfor blev føreren anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og han oplyste cpr-nummer og navn til politiet. Det var bare ikke helt rigtigt, for de oplysninger, den anholdte gav, passede ikke med det billede, politiet havde af den pågældende i fotoregiseret. Det viste sig, at der i virkeligheden var tale om en 49-årig mand fra Sakskøbing. Han blev sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden og for falsk anklage. Der blev også fundet en pose med 4,4 gram amfetamin i bilen, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: Eftersøgt mand blev anholdt

Et vidne anmeldte tidligt lørdag morgen til politiet, at der luskede nogle mistænkelige typer omkring ved en varebil på Valdemarsgade i Slagelse. Det viste sig, at der ikke foregik noget lusk, men den ene af de tilstedeværende – en 28-årig mand uden fast bopæl – var eftersøgt til afsoning af en fængselsstraf, så han blev anholdt klokken 4.12 og kort efter overført til afsoning. Der blev fundet en hardballpistol i dørlommen i varebilen, så den 28-årige blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

 

SLAGELSE: Slog hånden gennem en rude

Det var formentlig gentagne stridigheder mellem naboer, der udløste et knytnæveslag mod et vindue i en hoveddør på en adresse i Slagelse lørdag formiddag. Ruden smadrede, og politiet blev tilkaldt. Gennem vidneforklaringer fandt politiet en lille times tid senere frem til en 29-årig mand, som blev kortvarigt anholdt og sigtet for hærværk.

 

SAKSKØBING: 33-årig sigtet for trusler på livet

Lørdag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde truet med at ville slå flere af sine venner og en ekskæreste ihjel. Derfor kørte politiet ud til flere adresser i Sakskøbing, og ca. en times tid efter anmeldelsen fik en politipatrulje fat på den mistænkte mand. Det drejer sig om en 33-årig mand fra Nykøbing F., der var kraftigt påvirket af både alkohol og narko, og i det hele taget virkede noget ude af balance. Han blev anholdt og sigtet for trusler på livet.  

 

SLAGELSE: Ville stikke af på ulovlig knallert

En politipatrulje lagde lørdag aften klokken 18.30 mærke til en 16-årig knallertkører, da han kom kørende ad Rosenkildevej i Slagelse, mens han kørte i slalom og lavede hjulspin. Da han så politiet, forsøgte han at stikke af, men blev dog hurtigt standset. Ved en nærmere tjek af knallerten kunne betjentene konstatere, at knallerten var ændret, så den faktisk kunne køre dobbelt så hurtigt som tilladt. Så den 16-årige blev sigtet efter færdselsloven, og knallerten blev beslaglagt.  

 

RUDS-VEDBY: Overtrådte indrejseforbud

Politiet var i forbindelse med en anden sag på en adresse i Ruds-Vedby, og her var der en 45-årig udenlandsk mand til stede, som var kraftigt beruset. For at få ro på stedet blev den 45-årige anholdt og taget med til politistationen i Slagelse. Her viste det sig, at han havde et forbud mod at rejse ind i Danmark, som gælder frem til 2029. Derfor blev den 45-årige sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Horslunde Bøgetvej 6/7 – 14/9 Vides endnu ikke
Idestrup Engvej Lørdag kl. 12.30 – 13.15 Hævekort
Næstved Plantagevej Torsdag kl. 00.01 – lørdag kl. 12.30 Lamper, sølvtøj mv.
Næstved Tværvej 7/9 – 14/9 Ure, smykker og livremme
Søllested Skovlængevej Lørdag kl. 18.58 Vides endnu ikke

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Faxe Præstøvej Fredag kl. 16.58 – 22.30 ATK – bestilt færdselskontrol 221 2 50 64 -
Glumsø Åsøvej Fredag kl. 16.47 – 19.33 ATK – bestilt færdselskontrol 52 3 60 73 -
Herlufmagle Spragelsevej Fredag kl. 13.45 – 15.50 ATK 220 12 60 90 2 klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 7.22 – 9.30 ATK 2349 66 110 140 -
Maribo Rødbyvej Fredag kl. 6.10 – 11.40 ATK 653 19 60 89 2 klip
Mern Skovlinien Lørdag kl. 7.43 – 11.13 ATK 263 7 80 100 -
Nakskov Maribovej Fredag kl. 15.45 – 18.57 ATK 419 22 50 91 1 klip og en betinget frakendelse
Nakskov Maribovej Fredag kl. 18.58 – 20.15 ATK 81 7 50 69 1 klip
Slagelse Nykøbing Landevej Fredag kl. 10.40 – 13.20 ATK – bestilt færdselskontrol 317 58 50 90 6 klip og 3 betingede frakendelser
Slagelse Stillingevej Lørdag kl. 13.31 – 19.20 ATK – bestilt færdselskontrol 708 136 50 88 23 klip og 2 betingede frakendelser
Stokkemarke Vestre Landevej Fredag kl. 13.52 – 15.00 ATK – bestilt færdselskontrol 210 0 - - -
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 8.50 – 13.50 ATK 4390 145 90 129 145 klip
Vordingborg Københavnsvej Lørdag kl. 11.55 – 14.05 ATK – bestilt færdselskontrol 220 16 70 104 2 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag kl. 13.33 – 19.53 ATK 3902 112 90 141 13 klip

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekendens løb har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nykøbing F. Skovalleen Fredag kl. 8.00 – 9.15 Alle kørte pænt
Slagelse Bildsøvej Søndag kl. 18.45 – 19.15 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet
Væggerløse Marielyst Strandpark Fredag kl. 19.00 – 20.15 Ni køretøjer blev kontrolleret – alle have tingene i orden

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Karsholtevej Fredag kl. 1.45 34-årig mand Spirituskørsel
Nykøbing F. Engboulevarden Fredag kl. 12.55 30-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Vordingborgvej Lørdag kl. 00.10 46-årig mand Spirituskørsel
Rødby Færgestationsvej Fredag kl. 16.00 25-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Sakskøbing Nykøbingvej Lørdag kl. 11.00 21-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Løvegade Lørdag kl. 4.57 22-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Jernbanegade Fredag kl. 2.56 34-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Korsørvej Lørdag kl. 1.14 26-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Toreby L. Sakskøbingvej Fredag kl. 23.40 49-årig mand Kørsel i påvirket tilstand

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

13. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 12. september

Butikstyve, ulovlige stoffer og trusler. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

12. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 11. september

Ulovlige stoffer, fiskegrej og en beslaglagt bil. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

11. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 10. september

Bedrageri, ulovlige knallerter og ulovligt ophold. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport