Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi uddrag af mandagens døgnrapport den 1. juni 2026
Her kan du læse et uddrag af mandagens døgnrapport
GEDSER: Bøde for at have skunk
Mandag formiddag blev de rejsende, der ankom til Gedser med færgen fra Tyskland, kontrolleret af Toldstyrelsen og politiet. En polsk bil med en 43-årig ukrainsk mand blev undersøgt, og det viste sig, den 43-årige havde fire gram skunk med. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 43-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han fik en bøde på 2.000 kroner for overtrædelsen, og den blev betalt, inden han rejste videre.
SLAGELSE: 32-årig sigtet for butikstyveri
Politiet blev mandag aften kaldt til Trafikcenter Alle i Slagelse, hvor en temmelig fuld mand havde forsøgt at stjæle nogle varer i en forretning. Politiet fik kontakt med ham, men han var for fuld til at identificere sig. Da han blev visiteret, fandt betjentene imidlertid noget legitimation, hvoraf det fremgik, at det var en 32-årig polsk mand. Han blev anholdt klokken 19.03 og sigtet for butikstyveri, for han havde stjålet tre øl og en pakke Jägermeistershots forretningen. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han sover rusen ud.
PRÆSTØ og NAKSKOV: Fik beslaglagt to biler på samme dag
En 34-årig mand fra Nakskov var to gange i løbet af mandag aften og nat i politiets søgelys, og begge gange måtte beslaglagde politiet hans køretøjer. Klokken 19.14 blev den 34-årige standset på Antonibakken i Præstø i en færdselskontrol. Han var imidlertid frakendt førerretten, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han i forvejen havde to sigtelser for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt.
Klokken 1.50 så en politipatrulje, der kørte i Nakskov, en uindregistreret bil i Vejlegade, og betjentene besluttede sig for at standse den. Det var føreren ikke indstillet på, men forsøgte at køre fra politiet. Han standsede dog i krydset ved Nørrevold, og det viste sig, det var den 34-årige. Han blev endnu en gang sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og en alkometertest viste, han havde en solid promille, der var højere end to. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel og også for at have kørt i en uindregistreret bil uden forsikring. Bilen blev beslaglagt, og efter at der var taget en blodprøve, blev han løsladt igen.
STENLILLE: Overfaldt flere personer i supermarked
Mandag klokken 20.01 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Stenlille, hvor en kvindelig kunde var kommet i klammeri med flere andre personer, både kunder og medarbejdere. Politiet anholdt klokken 20.15 en 36-årig kvinde fra Slagelse, som blev sigtet for vold. Vidner forklarede, at kvinden havde forsøgt at returnere nogle varer, og da det ikke kunne lade sig gøre, blev en medarbejder slået i ansigtet, og da en anden kunde forsøgte at mægle, kom det til noget tumult. To mænd førte kvinden ud af forretning, og under den manøvre lykkedes det kvinden at slå og bide de to mænd. Den 36-årige – der viste sig at have en høj promille – blev taget med til politistationen i Slagelse, og da hun var noget ude af balance, blev hun senere kørt til behandling på sygehuset.
?Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Næstved | Søndergade | Mandag klokken 7.30-16.20 | Kontanter, sølvtøj og smykker |
| Rødby | Kirke Allé | Mandag klokken 9.30-11.45 | Kontanter |
| Slagelse | Nørreås | Mandag klokken 16.00-17.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Haslev | Kaarisevej, Druestrup | Mandag klokken 4.48-10.38 | ATK | 629 | 18 | 70 km/t | 105 km/t | To klip |
| Næstved | Appenæs Bygade | Mandag klokken 6.40-8.10 | ATK – bestilt færdselskontrol | 42 | 1 | 50 km/t | 64 km/t | - |
| Næstved | Ringstedgade | Mandag klokken 9.05-13.05 | ATK | 1094 | 18 | 50 km/t | 71 km/t | Et klip |
| Slagelse | Skælskør Landevej, Lundforlund | Mandag klokken 14.12-19.24 | ATK | 1120 | 12 | 50 km/t | 63 km/t | - |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Nakskov | Erlingsvej | Tirsdsag klokken 1.50 | 34-årig mand | Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718