Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 26. maj
Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra tirsdag den 26. maj
RØDBY: 30-årig sigtet for vold
Det var tilsyneladende en uoverensstemmelse om et pengespørgsmål, der tirsdag formiddag udartede på en adresse i Rødby. Her kom en 30-årig mand op at diskutere med en 45-årig mand, og som en afslutning på meningsudvekslingen blev den 45-årige spyttet i ansigtet. Politiet blev tilkaldt, og betjentene anholdt klokken 13.08 den 30-årige, som blev sigtet for vold. Han blev taget med til politistationen i Rødbyhavn og løsladt igen efter afhøring.
NAKSKOV: Overtrådt udlændingeloven
Politiet anholdt tirsdag klokken 19.24 en 38-årig udenlandsk kvinde på en adresse i Nakskov. Anholdelsen skyldtes, at kvinden ikke længere havde lovligt ophold i Danmark, så hun blev sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Kvinden er fortsat anholdt, og sagen er forelagt Hjemrejsestyrelsen, der skal træffe afgørelse om evt. udvisning.
SORØ: 44-årig udeblevet fra afsoning
En 44-årig mand, som havde været efterlyst efter at være udeblevet fra afsoning, blev tirsdag aften anholdt af politiet på en adresse i Sorø. Ved anholdelsen viste det sig, at den 44-årige havde en ulovlig kniv og to joints på sig, så han blev sigtet for både overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer. Den anholdte blev senere på aftenen overført til Danmarks Fængsler til afsoning.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Rødby | Hyldtofte Strandvej | Onsdag klokken 8.00 – mandag klokken 20.00 | Træpiller |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Dianalund | Holbergsvej, der er en skolevej | Tirsdag klokken 5.07-11.15 | ATK | 483 | 3 | 50 km/t | 66 km/t | - |
| Fensmarki | Holmegaardsvej | Tirsdag klokken 12.03-13.58 | ATK | 179 | 4 | 40 km/t | 60 km/t | Et klip |
| Herlufmagle | Helgesvej | Tirsdag klokken 7.37-11.17 | ATK – bestilt færdselskontrol | 245 | 19 | 40 km/t | 70 km/t | To klip og en betinget frakendelse |
| Maribo | Skørringevej | Tirsdag klokken 16.19-21.59 | ATK | 157 | 23 | 50 km/t | 104 km/t | Fire klip og en betinget frakendelse |
| Næstved | Vordingborgvej, Stenstrup | Tirsdag klokken 10.42-17.12 | ATK | 1875 | 23 | 70 km/t | 122 km/t | En betinget frakendelse |
| Slagelse | Gyldenholmvej | Tirsdag klokken 11.42-16.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 41 | - | - | - | - |
| Stubbekøbing | Stubbekøbingvej | Tirsdag klokken 10.15-14.00 | ATK | 469 | 19 | 60 km/t | 84 km/t | To klip |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Rødby | Maribo Landevej | Tirsdag klokken 18.34 | 81-årig mand | Spirituskørsel |
| Sakskøbing | Nykøbingvej | Tirsdag klokken 20.59 | 27-årig mand | Narkokørsel og kørsel uden førerret. Den 27-årige havde en joint på sig, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Bilejeren blev sigtet for at overlade bilen til en person uden kørekort |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718