Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 19.-21. juni

Her kan du læse et uddrag af weekendens døgnrapporter

PRÆSTØ: 79-årig kvinde udsat for bedrageri

En 79-årig kvinde var fredag eftermiddag udsat for bedrageri. En mand ringede hende op og foregav, han ringede fra et "sikkerhedskontor", og han formåede under en lang telefonsamtale at få kvinden overbevist om, at hun skulle flytte nogle beløb fra bankkontoen over på "sikkerhedskontorets" konti. Kort efter ankom en anden mand til kvindens bopæl i Præstø, og her fik han udleveret hendes dankort, men det lykkedes at få spærret kontoen, inden der blev hævet yderligere beløb. Politiet efterforsker anmeldelsen som bedrageri.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

SLAGELSE: Gik på skinnerne ved banegården

Fredag aften fik politiet en anmeldelse om, at der gik en person på skinnerne ved banegården i Slagelse. Det var en 38-årig kvinde, der ikke helt var sig selv. Hun blev sigtet for forstyrrelse af samfærdselsmidlerne, og da hun var noget ude af balance, blev hun kørt til behandling på sygehuset.

 

KORSØR: To anholdt i nattelivet

To personer blev sent fredag aften anholdt i Algade i Korsør. Først fik politiet en anmeldelse om, at der var en gæst på et værtshus, og at han var opfarende og havde kastet en flaske efter en anden mand. Politiet anholdt klokken 1.28 en 28-åirg mand fra byen. Han blev sigtet for forsøg på kvalificeret vold, og da han både havde smadret en stol og truet personalet på værtshuset, blev han også sigtet for hærværk og for trusler. Han fik et forbud efter restaurationslovens bestemmelser mod at komme på stedet fremover, og den 28-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 3.51.

En 27-årig kvinde blandede sig i politiets arbejde, og hun slog en betjent i ansigtet og kaldte betjentene en lang række grimme gloser. Den 27-årige blev anholdt klokken 1.23 og sigtet for vold mod politiet og for fornærmelig tiltale. Den 27-årige blev løsladt igen klokken 9.14.

 

RØDBYHAVN: Påvirket og med hash og piller

Ved indrejsekontrollen lørdag eftermiddag i Rødbyhavn standsede politiets udlændingekontrolafdeling en bil med en 23-årig mand som fører. Da han virkede påvirket, blev der gennemført en narkometertest, som gav udslag for cannabis. Derfor blev den 23-årige anholdt klokken 15.43 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. I hans bil fandt politiet en klump hash på 3,2 gram, 31 tabletter af typen Tramadol, flere små lynlåsposer og en vægt. Den 23-årige blev herefter også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

STEGE: Sigtet for blufærdighedskrænkelse

Lørdag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde blottet sig overfor en 14-årig pige i centrum af Stege. Politiet fandt frem til en 67-årig mand, der blev anholdt klokken 19.45 og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 20.31.

 

NYKØBING: Råbte op og blev anholdt

Politiet blev lørdag aften kaldt til en adresse i Nykøbing, hvor en mand optrådte udadreagerende og højtråbende. Det var en 31-årig mand fra lokalområdet, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 20.21 og taget med til politistationen i Næstved. Den 31-årige blev løsladt igen klokken 3.15.

 

MARIBO: Truede betjente

Natten til søndag fik politiet en anmeldelse om, at der luskede en mistænkelig mand omkring ved et byggemarked i Maribo. Her fik politiet kontakt til en 38-årig mand, der ikke helt kunne redegøre for sin tilstedeværelse, men der var ikke umiddelbart nogen tegn på indbrud. Den 38-årige var til gengæld ikke specielt tilfreds med politiet, så han truede dem og kaldte dem blandet andet både idioter og bøsser. Den 38-årige blev anholdt klokken 1.32 og sigtet for trusler mod politiet for fornærmelig tiltale. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 2.50.

 

VORDINGBORG: Havde hash

Da en politipatrulje natten til søndag kørte gennem Algade i Vordingborg, så betjentene nogle personer, og det så ud til, den ene var i færd med ryge en joint. Det var en 20-årig mand fra Vordingborg, og da han blev visiteret, fandt betjentene en klump hash på 6,7 gram, som blev konfiskeret. Den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tre andre i alderen 20-23 år blev også visiteret, men uden at betjentene fandt nogen ulovlige stoffer. Til gengæld lå der en pakke med en klump hash på 78 gram i blomsterkasse, hvor de fire havde siddet, men der var ingen af dem, der kendte noget til hashen. Den blev taget med til destruktion.

 

VORDINGBORG: Varetægtsfængslet efter vold

Søndag blev en 35-årig mand fra Vordingborg fremstillet i grundlovsforhør i retten. Han var anholdt natten til søndag, efter at politiet havde fået en anmeldelse om, at der havde været slagsmål på Sydhavnsvej i Vordingborg, hvor en mand var forsøgt stukket med en kniv. Han blev dog ikke ramt, og vidner tilbageholdt den 35-årige, indtil politiet ankom og anholdt ham klokken 1.18. Den 35-årige blev sigtet for forsøg på kvalificeret vold, og han blev varetægtsfængslet frem til den 14. juli.

                                                      

VORDINGBORG: To varetægtsfængslet

Politiet anholdt tidligt søndag morgen to mænd på henholdsvis 18 og 19 år. De blev anholdt efter et overfald i Algade i Vordingborg, hvor en 24-årig tilsyneladende helt umotiveret blev overfaldet og snittet med en knust flaske. De to sigtede blev fremstillet i grundlovsforhør søndag og her blev de varetægtsfængslet frem til den 7. juli.

 

NYKØBING: Hæk brændte af

Brandvæsen og politi blev søndag eftermiddag kaldt til en ejendom lidt uden for Nykøbing, hvor der var brand i en hæk. Ilden blev slukket, inden den bredte sig, og det viste sig, den var opstået efter brug af en ukrudtsbrænder. Politiet sigtede en 70-årig mand for overtrædelse af beredskabsloven, og han står nu til en bøde på 1.500 kroner.

Beredskabsstyrelsens hjemmeside er der en stribe gode råd om forsvarlig anvendelse af ukrudtsbrænderen.

 

SLAGELSE: 25-årig sigtet for butikstyveri

Søndag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Slagelse, hvor personalet havde standset en kunde, som var mistænkt for at have stjålet varer. Det var en 25-årig mand fra Hvidovre, der var gået gennem kassen med varer for i alt 787 kroner, men han havde alene betalt for en pakke cigaretter og en flaske spiritus. Den 25-årige blev anholdt klokken 13.55 og sigtet for butikstyveri, og han blev løsladt igen klokken 15.16 efter afhøring.

 

NAKSKOV: Påvirket bilist havde doping og ulovlige stoffer

Mandag klokken 0.48 standsede politiet en 28-årig mand fra Nakskov, der kom kørende i bil på Skandsen. Han var frakendt kørekortet og virkede til at være påvirket af stoffer. Den 28-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel i frakendelsestiden. Da betjentene undersøgte hans bil, fandt de 6,2 gram hash, seks tabletter af mærket Tramadol og flere ampuller med dopingmidler. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lov om forbud mod visse dopingmidler.

 

 

INDBRUD

Politiet har i de seneste døgn modtaget anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Teglværksparken Torsdag klokken 13.00 – fredag klokken 12.30 Kontanter og personlige dokumenter
Nørre-Alslev Skovby Tværvej Mandag den 1. juni klokken 17.00 – søndag den 21. juni klokken 09.00 Endnu ikke opgjort
Vemmelev Vejgårdstoften Lørdag klokken 18.00-20.00 Bilnøgle

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i de forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Horbelev Eriksdalsvej Lørdag klokken 19.08-19.53 ATK – bestilt færdselskontrol 4 - 50 km/t - -
Korsør Vestmotorvejen Lørdag klokken 13.35-15.00 ATK 1694 58 90 km/t 130 km/t Fire klip
Maribo Krårup Møllevej Lørdag klokken 08.10-14.10 ATK 414 56 60 km/t 91 km/t Syv klip
Maribo Skibevej Søndag klokken 08.15-11.15 ATK 246 6 70 km/t 95 km/t Et klip
Maribo Hunseby Strandvej Søndag klokken 12.00-13.00 ATK 4 - 80 km/t - -
Nakskov Langøvej Fredag klokken 14.58-16.30 ATK 87 - 80 km/t - -
Nykøbing Falster Nykøbingvej, Horreby Lørdag klokken 20.35-22.00 ATK – bestilt færdselskontrol 51 2 50 km/t 68 km/t -
Næstved Brandelev Stationsvej Fredag klokken 16.53-19.53 ATK 90 5 50 km/t 67 km/t -
Næstved Havnegade Fredag klokken 21.08-23.08 ATK – bestilt færdselskontrol 275 8 50 km/t 70 km/t Et klip
Nørre Alslev Skovvej Søndag klokken 14.08-15.08 ATK 21 - 50 km/t - -
Slagelse Kongsmarkvej Lørdag klokken 15.44-16.45

ATK

Bestilt

91 5 40 km/t 59 km/t Et klip
Slagelse Kongsmarkvej Lørdag klokken 17.15-18.15

ATK

Bestilt

64 2 40 km/t 54 km/t -
Slagelse Ndr. Stationsvej Søndag klokken 13.28-14.30 ATK 187 1 50 km/t 62 km/t -
Slagelse Stillingevej Søndag kokken 15.07-19.15 ATK 897 143 50 km/t 77 km/t 20 klip
Væggerløse Næsbanken Lørdag klokken 22.58-01.00 ATK – bestilt færdselskontrol 14 1 50 km/t 59 km/t -
Væggerløse Gedser Landevej Søndag klokken 16.02-20.02 ATK 589 10 80 km/t 109 km/t Et klip

                                                         

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I de seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Slagelse -???
Fredag klokken 09.15-17.00

I alt blev 20 køretøjer standset og kontrolleret. En person blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele, en motorcyklist blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, en person blev sigtet for at benytte håndholdt mobiltelefon. To blev sigtet for ikke at have forsynet varebiler med cvr-nummer.

Motorstyrelsen, som deltog i kontrollen, skal undersøge seks køretøjer i relation til afgiftsspørgsmål

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I de seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Horbelev Meelsevej Fredag klokken 16.30 56-årig mand Spirituskørsel
Korsør Caspar Brands Plads Lørdag klokken 22.28 30-årig mand Narkokørsel. Manden var i besiddelse af 1,5 gram hash og blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev også sigtet for kørsel uden gyldig førerret
Næstved Præstø Landevej Fredag klokken 12.30 34-årig mand Narkokørsel. Den 34-årige mand blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da han var i besiddelse af 0,11 gram kokain
Nørre-Alslev Stubbekøbingvej Søndag klokken 02.30 26-årig mand Narkokørsel. Den 26-årige mand blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da han var i besiddelse af 0,5 kokain. Han blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade køretøjet til en person uden gyldig førerret
Rødby Hæsøvej Søndag klokken 05.46 18-årig mand Spirituskørsel
Rødby Indrejsefeltet Lørdag klokken 15.28 23-årig mand Narkokørsel. Manden havde 3,2 gram hash og 31 tabletter på sig, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 
Slagelse Nykøbing Landevej Lørdag klokken 13.22 79-årig kvinde Spirituskørsel

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

19. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 18. juni

Butikstyve, bedrageri og et ulovligt skydevåben. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

18. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 17. juni

Færdselsuheld, hærværk og overfald. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

17. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 16. juni

Læs om et overfald, et tyveri og fire dåser makrel i uddraget fra tirsdagens døgnrapport