Sydsjællans og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 1. september
Butikstyveri, blufærdighedskrænkelse og brandstiftelse. Se uddraget af mandagens døgnrapport
NÆSTVED: Sigtet for butikstyveri
Mandag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Næstved om, at medarbejderne tilbageholdt en kunde, der var mistænkt for butikstyveri. Det var en 33-årig mand fra Holstebro, som havde stjålet forskellige varer, som han imidlertid havde smidt fra sig. Han blev sigtet i sagen, og fordi han var efterlyst i forbindelse med en anden sag, blev han anholdt klokken 14.38 og taget med til politistationen. Han blev løsladt igen klokken 16.00 efter afhøring.
SLAGELSE: Anholdt for blufærdighedskrænkelse
En 26-årig mand blev mandag eftermiddag anholdt af politiet. Det skete, efter at der var indløbet en anmeldelse om, at der stod en mand og blottede sig for en kvinde ved Studentersøen i Lystskoven. Syv minutter efter anmeldelsen havde en politipatrulje kontakt med den 26-årige, som blev anholdt klokken 16.10 og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.01.
KORSØR: Sigtet for brandstiftelse
Politiet blev sent mandag aften kaldt til Fjordvænget i Korsør sammen med brandvæsenet. Der var imidlertid ingen røg at se, men der var spor efter forsøg på at antænde en lås til en kælderdør i ejendommen. Kort efter opstod der brand i en affaldscontainer på samme adresse og ved en bil i Thiesensgade, og på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til en 35-årig mand fra byen, som var set i forbindelse med brandene. Han blev anholdt klokken 1.33 og sigtet for brandstiftelse, og efter en afhøring på politistationen i Slagelse blev den 35-årige, som virkede ude af balance, kørt til behandling på sygehuset.
SLAGELSE: Overfaldt taxachauffør
Natten til tirsdag fik politiet en anmeldelse om, at en taxachauffør var blevet overfaldet i sin hyrevogn på Byskov Alle i Slagelse. Chaufføren havde haft en tur med en kvindelig kunde, som af en eller anden grund ikke ville forlade taxaen, efter hun havde betalt. Da politiet ankom til stedet, var der et skænderi i gang mellem en kvinde og en mand, og på baggrund af vidneforklaringer og signalementet af taxakunden skred politiet til anholdelse af kvinden, som var mistænkt for at have taget kvælertag på taxachaufføren og for at have givet ham en lussing. Kvinden, der er 45 år gammel og fra lokalområdet, blev anholdt klokken 3.16 og sigtet for vold.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Sakskøbing | Killerupvej | Lørdag klokken 12.00-12.50 | Ikke gjort endeligt op hvad der er stjålet |
Skælskør | Sorøvej | Søndag klokken 18.30-23.50 | To iPhones, en MacBook Pro, parfume, sko og et pas |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Maribo | Vestre Landevej | Mandag klokken 16.53-22.53 | ATK | 784 | 28 | 80 km/t | 123 km/t | Tre klip |
Næstved | Skyttemarksvej | Mandag klokken 5.30-12.15 | ATK | 1123 | 24 | 50 km/t | 64 km/t | - |
Slagelse | Skælskørvej | Mandag klokken 13.30-19.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 841 | 30 | 50 km/t | 73 km/t | Tre kip |
Stubbekøbing | Stubbekøbingvej, Blæsbjerg | Mandag klokken 8.12-14.00 | ATK | 630 | 42 | 60 km/t | 93 km/t | Otte klip og en betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | ? |
Nykøbing | Godsbanevej | Mandag klokken 8.50-9.20 | Ingen sager |
Slagelse | Absalonsgade | Mandag klokken 19.30-20.00 | Bestilt færdselskontrol: Ingen sager |
Slagelse | Korsgade | Mandag klokken 19.30-21.30 | Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre over for rødt på knallert |
Slagelse | Ndr. Stationsvej | Mandag klokken 20.15-20.45 | Bestilt færdselskontrol: Ingen |
Slagelse | Schweizerpladsen | Mandag klokken 19.30-20.00 | Bestilt færdselskontrol: Ingen sager |
Slagelse | Sørby Hovedgade | Mandag klokken 17.40-18.10 | Bestilt færdselskontrol: Der blev kontrolleret en knallert – ingen sager |
Slagelse | Østre Alle | Mandag klokken 21.00-21.30 | Bestilt færdselskontrol: Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nykøbing | Hammerlodden | Mandag klokken 21.35 | 22-årig mand | Narkokørsel og kørsel uden førerret |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718