Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

16. april 2024 10:13

Uddrag fra mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NYKØBING F.: Tre mænd i slåskamp

Tre mænd kom i går eftermiddags ved 13.30-tiden op at slås – først på et område ved Kongensgade i Nykøbing F. og lidt efter på en parkeringsplads på Vestensborg Alle. Politiet blev tilkaldt og en patrulje, der var lige i nærheden, var fandt umiddelbart efter frem til de tre mænd. To af dem havde fået lidt skrammer, og de blev tilset af nogle ambulancefolk, der kom til stedet. Alle tre mænd blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Det drejer sig om en 34-årig mand, en 43-årig mand og en 53-årig mand – alle fra lokalområdet.   

 

NYRUP: Større færdselsulykke

I går klokken 14.38 kom en 28-årig mand kørende i bil ad Sorøvej ud for Nyrup, da han af uvisse årsager kørte ind i den forankørende bil, som blev skubbet frem og ramte endnu en forankørende bil. Den 28-årige snurrede efter sammenstødet rundt og kom over i den modsatte kørebane, hvor bilen ramte en modkørende motorcyklist. Motorcyklisten kom slemt til skade og blev fløjet til Rigshospitalet til behandling. Det viste sig at den 28-årige ikke havde nogen førerret, og i øvrigt havde han stjålet den bil, han kørte i. Han blev sigtet for det hele.  

 

KORSØR: Uden hjelm modsat køreretning

I forbindelse med en almindelig patruljering fik to betjente i går klokken 15.37 øje på en knallertkører, der kom kørende på fortovet på Egernsundvej i Korsør uden hjelm og modsat køreretningen. Kort efter fandt betjentene frem til knallertkøreren, der var stået af knallerten og stod ved siden af den. Men da politiet holdt ind for at tale med ham, stak han af. Der gik dog ikke længe, før han blev løbet op af patruljen. Knallertkøreren, der er en 21-årig mand, blev sigtet for alle færdselsovertrædelserne.

 

NÆSTVED: 17-årig sigtet for salg af narko

Efter et tip om at der muligvis blev solgt ulovlige stoffer på en adresse på Hvedevænget i Næstved, slog en patrulje i går klokken 17.20 vejen forbi. Her traf de en 17-årig ung mand, der havde godt 48 gram hash på sig, og nogle ting, der tydede på, at han solgte hashen videre. Han blev derfor sigtet for salg af narko.

 

PRÆSTØ: Lille dreng blev reddet op af å

En dreng faldt i går eftermiddags kort før klokken i åen ved Adelgade i Præstø. Heldigvis blev det opdaget, og en årvågen mand sprang resolut ud i vandet og fik trukket drengen op, mens der blev ringet til 112. Inde på land fik drengen førstehjælp, og redningsmandskabet kom til og tog sig af ham. Han blev efterfølgende fløjet med helikopter til Rigshospitalet, hvor han blev tjekket godt igennem.

 

SLAGELSE: Ulovlig kniv

I går kort før klokken 18 fik politiet en anmeldelse om, at en mand var set gå rundt med en større kniv ved Jernbanegade i Slagelse. Blot få minutter senere var en patrulje på stedet, og her fandt betjentene frem til en 18-årig mand, der ganske rigtigt havde en ulovlig kniv på sig. Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nakskov Wibolttsvej Mandag kl. 11.11 Nøgler

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Holmegaardsvej Kl. 10.45 – 12.52 ATK 179 4 40 km/t 57 km/t 1 klip
Glumsø Skelbyvej Kl. 13.56 – 16.43 ATK 900 24 70 km/t 95 km/t 1 klip
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.42 – 18.50 ATK 5008 128 90 km/t 130 km/t 8 klip
Maribo Sydmotorvejen Kl. 18.30 – 19.54 ATK 266 13 110 km/t 136 km/t -
Rødby Møllevej Kl. 16.44 – 17.30 ATK 32 0 - - -
Sakskøbing Nykøbingvej Kl. 20.41 – 23.11 ATK 164 4 80 km/t 135 km/t 1 betinget frakendelse
Tappernøje Hovedvejen Kl. 13.31 – 20.01 ATK 683 44 60 km/t 90 km/t 3 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Kl. 5.56 – 11.56 ATK 4651 65 90 km/t 132 km/t 4 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nørre-Alslev Nykøbingvej Kl. 20.30 – 21.30 Alle kørte pænt.
Rønnede Vordingborgvej Kl. 9.30 – 12.32 To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Møllegade Kl. 11.05 20-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Førslevvej Kl. 20.08 31-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Ruds-Vedby Sorøvej Tirsdag kl. 01.00 19-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Rødby Færgestationsvej Kl. 10.30 28-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Vemmelev Slagelse Landevej Kl. 18.24 34-årig mand Kørsel i påvirket tilstand

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

30. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 29. april

En ATV, skunk og doping. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

29. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 26.-28. april

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 26.-28. april

26. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Læs her et uddrag fra torsdagens døgnrapport