Uddrag fra onsdagens døgnrapport
Her kan du læse et uddrag af onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
NAKSKOV: Ild i halmballer
Onsdag klokken 12.37 fik politiet en anmeldelse om, at der var ild i nogle halmballer på en mark ved Nakskov, og at røgen var temmelig generende for de omkringboende. Da politiet ankom kunne betjentene konstatere, at det ikke var umiddelbart fare for spredning, men at der ganske rigtig var en del røg. En 20-årig mand blev sigtet efter beredskabsloven og bedt om at slukke ilden i halmballerne.
RØDBY: Kadetter fandt hash i bus
Under en rutinemæssig grænsekontrol onsdag klokken 12.45 blev en tjekkisk bus taget ud til kontrol i indrejsefeltet i Rødbyhavn. Politiets kadetter fandt på en 39-årig mand fra Frankrig knapt 38 gram hash, som bestod af en joint, fire cannabis-vingummier samt tre klumper hash. Han blev derfor siget efter lov om euforiserende stoffer og betalte en bøde på stedet.
RØDBY: Peberspray i forruden
I går eftermiddags 15.00 klokken blev en polsk indregistreret varebil standset i forbindelse med en kontrol i indrejsefeltet i Rødbyhavn. En politibetjent opdagede, at der lå en peberspray i forruden af bilen. Chaufføren, en 35-årig ukrainsk mand, erkendte at det var hans, og derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
NYKØBING OG SLAGELSE: Kontrol af beværtninger
Politiets havde i går eftermiddags flere opfølgende kontrolbesøg hos restaurationer i hhv. Nykøbing F. og i Slagelse. I Nykøbing blev restaurationens lager af spiritus beslaglagt, da det ikke kunne dokumenteres, hvor det kom fra. Desuden traf betjentene en udenlandsk mand, og det viste sig, at han var efterlyst via en anden politikreds, så han blev anholdt og overdraget til den pågældende politikreds. I Slagelse besøgte politiet to restaurationer, som ikke havde alkoholbevilling. Imidlertid kunne betjentene konstatere, at der alligevel blev udskænket alkohol begge steder. De blev sigtet for ulovlig udskænkning, og der blev beslaglagt adskillige flasker og fustager med vin, champagne, spiritus og øl fra begge steder.
FAXE LADEPLADS: Uoverensstemmelser og misforståelse om muligt gevær
Politiet fik i går aftes klokken 21.03 en anmeldelse om, at der skulle gå en midaldrende mand rundt og true nogle unge mennesker med et gevær i Faxe Ladeplads. Flere patruljer blev sendt til området, og der gik ikke længe før politiet havde fået overblik over situationen. Det viste sig, at der ikke var noget gevær, men til gengæld var der tilsyneladende en konflikt mellem en mand og nogle unge. Politiet fik talt med begge parter.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Holme-Olstrup | Skovvej | Torsdag kl. 07.00 – onsdag kl. 11.30 | Vides endnu ikke |
| Næstved | Kildebakken | Tirsdag kl. 17.00 – onsdag kl. 21.30 | Smykker |
| Slagelse | Priorgade | Onsdag kl. 23.34 | Vides endnu ikke |
| Vordingborg | Skovvej | Onsdag kl. 10.00 – 10.40 | Bl.a. sølvtøj |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Maribo | Skørringevej | Kl. 13.18 – 20.48 | ATK | 397 | 40 | 50 km/t | 79 km/t | 6 klip |
| Nykøbing F. | Gaabensevej | Kl. 16.01 – 22.00 | ATK | 2194 | 52 |
60 km/t | 86 km/t | 1 klip |
| Stokkemarke | Birketvej | Kl. 11.58 – 16.30 | ATK | 236 | 9 | 60 km/t | 87 km/t | 2 klip |
| Vordingborg | Næstvedvej | Kl. 05.28 – 12.08 | ATK | 1656 | 37 | 60 km/t | 86 km/t | 1 klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | |
| Slagelse | Smedegade | Torsdag kl. 00.37 – 01.11 | Alle havde tingene i orden |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Søllested | Højrebyvej | Kl. 09.25 | 39-årig mand | Narkokørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718