Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

20. september 2023 10:31

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi

Her kan du læse et uddrag fra tirsdagens døgnrapport

VORDINGBORG: Hurtiggående knallert

I går morges klokken 8.07 kom en noget hurtiggående knallert kørende ad Næstvedvej i Vordingborg. En færdselsbetjent fik vinket knallertkøreren ind til siden – det var en 17-årig ung mand fra byen, som blev sigtet efter færdselsloven.

 

NYKØBING F.: Sigtet for fire butikstyverier

Politiet fik i går en opringning fra en tøjforretning i Jernbanegade i Nykøbing F., hvor de havde pågrebet en mand, som havde forsøgt at stjæle seks skjorter. Da patruljen et par minutter senere kom til butikken, kunne betjentene konstatere, at butikstyven – en 48-årig mand fra lokalområdet – også havde stjålne varer (en højtaler og nogle briller) fra to andre butikker i byen. Den 48-årige blev anholdt og sigtet for alle forholdene, og samtidig kunne politiet koble ham til et fjerde butikstyveri fra tidligere. Det blev han også sigtet for.

 

STUBBEKØBING: Med hash og amfetamin uden kørekort

På Kragelyngevej i Stubbekøbing blev en 20-årig mand fra Nykøbing F. i går klokken 16.40 standset af politiet, da han kom kørende i bil. Han virkede noget påvirket, og en narkometertest slog da også ud på både amfetamin og cannabis. Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Desuden havde han fået frakendt førerretten og der manglede både registrering og forsikring på bilen – det blev han også sigtet for. Da det bestemt ikke var første gang, at han kørte bil uden at have kørekort, blev hans bil beslaglagt. I bilen fandt politiet 3,3 gram hash og en pose med amfetamin, og derfor kunne den 20-årige føje en sigtelse for overtrædelsen af lov om euforiserendes stoffer til listen.

 

MARIBO: Unge lavede uro på banegården

I går aftes fik politiet en anmeldelse om, at der var en større gruppe unge (primært teenagere) på Banegårdspladsen i Maribo, som var meget støjende og forstyrrende, og at en rude var blevet knust i ventesalen. Flere patruljer kørte til stedet, og her traf de ganske rigtigt en del unge, som havde svært ved at opføre sig ordentligt. Trods flere forsøg på dialog fra betjentenes side, var det svært at trænge igennem til de unge. Det endte med, at tre blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, en blev sigtet for forsøg på vold mod politiet, to for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand og en for ikke at ville fortælle, hvem han var. Desuden blev en lang række navne noteret på dem, der var til stede.

 

NYKØBING F.: Færdselskontrol på Cementen

Politiets færdselsafdeling havde i går mellem klokken 22.00 og 23.40 en færdselskontrol på Cementen på Engboulevarden i Nykøbing F. Her blev to bilister standset og sigtet for at køre med defekte lydpotter. Desuden blev to bilister sigtet for at have fejl og mangler på deres biler, en blev sigtet for at køre med nedslidte dæk, og en for at køre med tågelys i klart vejr.

 

SLAGELSE: 44-årig sigtet for trusler

I forbindelse med noget tumult på en adresse i Slagelse var politiet i går klokken 22.40 kaldt ud. Her traf betjentene en 44-årig mand fra byen, som var meget truende overfor folk på stedet og patruljen – både verbalt og gestikulerende. Han blev derfor sigtet for trusler mod polititjenestemand, trusler på livet og offentlig trussel om voldshandling.

 

HASLEV: Høj promille endte i færdselsuheld

I nat skete der et solouheld ved afkørsel 37 på Sydmotorvejen ved Haslev. En 30-årig kvinde fra Nordsjælland kom kørende i bil i nordgående retning, da hun mistede herredømmet over bilen og kørte ud i beplantningen i siden af vejen og ind i et træ. Politi og redningsmandskab blev tilkaldt, og kvinden – der ikke umiddelbart var kommet alvorligt til skade – blev kørt til behandling på sygehuset. Det viste sig, at der formentlig var en god grund til at kvinden havde svært ved at holde bilen på vejen, for en alkometertest viste, at hun havde en promille et godt stykke over det tilladte, og muligvis også var påvirket af euforiserende stoffer. Hun blev sigtet for at køre spirituskørsel og for at køre i påvirket tilstand.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Mern Ballevej Tirsdag klokken 21.24-21.45 Intet stjålet
Slagelse Neptunvej Tirsdag klokken 13.55 Chokolade, julepynt og kontanter
Slagelse Neptunvej Tirsdag klokken 07.45-17.30 Intet stjålet
Vordingborg Prins Jørgens Allé Mandag den 11. september klokken 17.00-lørdag den 16. september klokken 07.00 Smykker

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Præstøvej Tirsdag klokken 13.59-16.30 ATK 244 5 60 km/t 77 km/t -
Haslev Ny Ulsevej Tirsdag klokken 11.34-13.00 Bestilt ATK 330 0 80 km/t - -
Kettinge Fuglsangvej Tirsdag klokken 07.48-09.48 ATK 279 3 60 km/t 70 km/t -
Maribo Skibevej Tirsdag klokken 03.38-09.08 ATK 192 16 70 km/t 104 km/t 2
Maribo Østre Landevej Tirsdag klokken 11.07-13.57 ATK 696 8 50 km/t 65 km/t -
Næstved Vordingborgvej Tirsdag klokken 08.40-09.40 ATK 191 3 70 km/t 84 km/t -
Næstved Vordingborgvej Tirsdag klokken 10.12-10.42 ATK 90 0 70 km/t - -
Næstved Østre Ringvej Tirsdag klokken 11.34-13.49 ATK 1114 8 60 km/t 74 km/t -
Næstved Præstø Landevej Tirsdag klokken 11.34-14.04 ATK 423 10 50 km/t 74 km/t 2
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag klokken 10.43-16.00 ATK 1653 0 - - -
Sorø Vestmotorvejen Tirsdag klokken 07.57-13.45 ATK 6635 33 130 km/t 158 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Fuglebjerg Slagelsevej Tirsdag klokken 15.30-17.05 En lastbilchauffør fik et klip i kørekortet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, og en billist fik et klip i kørekortet for at køre 112 km/t, hvor der kun var tilladt 80 km/t.
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 09.00-12.00 En trafikant blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, en knallert var ændret til at køre hurtigere end det tilladte, og to trafikanter blev sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen
Nykøbing Falster Engboulevarden Tirsdag klokken 22.00-23.40 To billister blev sigtet for at mangle den bagerste lyddæmper, en blev sigtet for at køre med tågelys i klart vejr, og en blev sigtet for at køre med nedslidte bagdæk
Næstved - Tirsdag klokken 17.15-18.20 En billist blev sigtet for at køre i påvirket tilstand, køre uden kørekort og for ikke at efterkomme politiets anvisning om standsning
Nørre Alslev Blichersvej Tirsdag klokken 19.40-20.40 I alt blev fire køretøjer kontrolleret. Alle kørte hurtigere end det tilladte, og det udløste et klip til dem hver
Slagelse Valbyvej Tirsdag klokken 11.45-12.45 I alt blev fire køretøjer kontrolleret. En billist kørte i firmabil med forkerte nummerplader. Nummerpladerne blev inddraget og virksomheden modtog en bøde

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Haslev Sydmotorvejen Tirsdag klokken 01.00 30-årig kvinde fra Jægerspris Narkokørsel
Nakskov Toftegårdsvej Tirsdag klokken 00.50 25-årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Næstved Teglværksvej Tirsdag klokken 17.18 32-årig mand fra Sandved Spiritus- og narkokørsel
Stubbekøbing Kragelyngevej Tirsdag klokken 16.40 20-årig mand fra Nykøbing Falster Narkokørsel

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 


Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

26. juli 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 25. juli

En fiskestang, fareforvoldelse og to fulde knallertkørere. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

25. juli 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. juli

Ulovlige stoffer og en tuktuk på afveje. Se uddraget af onsdagens døgnrapport

24. juli 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. juli

Bedragere, hash og to ulovlige knive. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport