Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

2. august 2024 10:14

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

SLAGELSE: Hash og marihuana

Efter et tip om at der skulle befinde sig ulovlige stoffer på en adresse i Slagelse, ransagede politiet torsdag eftermiddag stedet. Her blev der ganske rigtigt fundet både hash og marihuana, og en 33-årig mand blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

FAXE: Bål i haven – sigtet efter miljøbeskyttelsesloven

I går eftermiddags ved 17-tiden blev der brændt noget affald af på en adresse i Faxe, hvor branden udviklede røg, der var meget generende for de omkringboende. Da en politipatrulje kom til stedet, viste det sig, at der bl.a. var sat ild til et træbord. En 61-årig mand blev bedt om at slukke bålet og blev sigtet efter miljøbeskyttelsesloven.   

 

SØLLESTED: Spritbilist rev betjent i ansigtet

Politiet fik i går klokken 19.38 en anmeldelse om at en kvindelig bilist formentlig kørte påvirket på Højrebyvej i Søllested. Vidnet havde fulgt efter bilen og kunne guide patruljen i den rigtige retning. Det viste sig, at kvinden, der er 46 år, var tydligt beruset og havde en promille en del over det tilladte. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. I forbindelse med at den 46-årige blev kørt af sted for at få taget en blodprøve, blev hun så arrig, at hun rev en politibetjent i ansigtet. Derfor blev hun også sigtet for vold mod tjenestemand.

 

NÆSTVED: Påvirket i stjålet bil med narko

I går klokken 19.56 standsede politiet en 29-årig mand, da han kom kørende i bil ad Erantisvej i Næstved. Det viste sig, at bilen var stjålet fra en adresse i Fensmark, og derfor blev den 29-årige sigtet for brugstyveri. Da han virkede påvirket fik han taget en narkotest, som slog ud for hash og amfetamin. Derfor blev han også anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Ved en nærmere undersøgelse af den 29-årige fandt betjentene 2,1 gram amfetamin og et kanonslag på ham - så han kunne føje en sigtelse efter fyrværkeriloven og efter lov om euforiserende stoffer til listen.  

 

NÆSTVED: Ild i trækvogn

En kvinde ringede i nat klokken 2.43 til politiet for at fortælle, at der var ild i en trækvogn, som stod i nærheden af Næstved Storcenter. Hun kunne se, at en mand formentlig smed noget brandbar væske på bålet, så det blev større. En politipatrulje kørte til stedet, og betjentene fandt frem til både bål og mand. Bålet kunne ikke umiddelbart slukkes, så brandvæsnet blev tilkaldt og de fik slukket flammerne. Manden, der er 39 år, blev sigtet efter miljøbeskyttelsesloven.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn registreret en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Maribo Lollands Centret Tirsdag kl. 12.00 – onsdag kl. 17.30 Vides endnu ikke
Næstved Holbergsvej 26/7 – 1/7 Umiddelbart intet
Slagelsevej Klavervej Onsdag kl. 17.00 – torsdag kl. 11.55 Seks stole

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fuglebjerg Rejnstrupvej Kl. 13.43 – 16.43 ATK 172 12 60 km/t 84 km/t 2 klip
Haslev Københavnsvej Kl. 13.55 – 15.00 ATK 122 0 - - -
Haslev Terslevvej KL. 15.47 – 19.30 ATK 216 17 50 km/t 69 km/t 1 klip
Herlufmagle Skelbyvej Kl. 10.58 – 13.04 ATK 280 8 60 km/t 82 km/t 1 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Maribo Skolestrædet Kl. 9.20 45-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Erantisvej Kl. 19.56 29-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Søllested Højrebygade Kl. 19.38 46-årig kvinde Spirituskørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

22. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 21. april

Hurtige knallerter, stoffer og bedragerier. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

21. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 20. april

En gratist, høj musik og trusler. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

20. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra 17.-19. april

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 17.-19. april