Spring til hovedindhold

Forslag

Ansøg om tilladelse til salutering

Ansøg om tilladelse til salutering. Du kan både ansøge om tilladelse til et saluteringsvåben og til at overlade et saluteringsvåben til en anden i forbindelse med saluteringen. Du kan enten ansøge om tilladelse gang for gang eller for en sæson.

Hav følgende parat
Du kan logge ind både med dit MitID og med foreningens MitID.

Oplysninger om sælger

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • CVR-nr. hvis du køber af en forhandler

Våbendata

  • Våbennummer
  • Våbentype
  • Fabrikat
  • Model
  • Ladesystem
  • Kaliber
  • Pibelængde målt fra pibens munding til enden af patronkammeret
  • Våbnets totallængde målt fra kolben til mundingen
 

Oplysninger om arrangementet

  • Tidspunkt
  • Anledning
  • Adresse
  • Billede med kortudsnit, hvor det sted, saluteringen skal ske, er markeret

Oplysninger om den ansvarlige for saluteringen

  • Navn
  • Mail-adresse

Oplysninger om den person, der foretager affyrring

  • Navn
  • Mail-adresse
Spørgsmål og svar

Alle borgere over 15 år i Danmark har mulighed for at få et MitID. Har du ikke allerede et, kan du derfor bestille det. Du kan bestille MitID via din bank eller på borger.dk.

 

Hvis du ikke har MitID, skal du sende de oplysninger, som vi skal bruge til at behandle din ansøgning, samt kvittering for indbetaling af afgift, som brevpost. Se kontaktoplysninger


Du skal dog være opmærksom på, at det forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, hvis du vælger at ansøge med brevpost. Det skyldes, at brevpost øger risikoen for fejl i ansøgningen, at vi skal bruge længere tid på manuel indtastning af dine data, og at PostNord typisk skal bruge op til fem dage på levering af almindelige breve.

 
Hvis du på ansøgningstidspunktet er under 18 år skal vi bruge en samtykkeerklæring fra dine forældre/værge. Du skal oplyse dine forældre/værges e-mailadresse, hvorefter de vil modtage en e-mail med en samtykkeerklæring, der skal underskrives med MitID. 
Det koster ikke noget at ansøge om tilladelse til at overlade et saluteringsvåben til en anden i forbindelse med salutering. 

Hvis du ansøger om tilladelse til et saluteringsvåben, der er fremstillet efter 1870, koster det et gebyr på 1.085kr, uanset om du får tilladelse eller afslag.

Ved indgivelse af ansøgningen bortfalder fortrydelsesretten og afgiften er ikke refunderbar.

Signalvåben og salutkanoner er afgiftsfrie. 

Bestemmelserne om betaling fremgår af våbenlovens § 6b.
 
Når du har indsendt din blanket digitalt, modtager du en kvittering via Digital Post. Vi bestræber os på at behandle din ansøgning inden for 1-2 uger og under hensyntagen til de datoer, du oplyser i ansøgningen. I perioder med spidsbelastning kan du dog forvente en længere sagsbehandlingstid. 

Hvis vi mangler yderligere oplysninger i forbindelse med din ansøgning, vil vi kontakte dig. Ellers vil du modtage afgørelsen via Digital Post.

Kontakt Tilladelser

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til din ansøgning, kan du kontakte enheden for Tilladelser

Se kontaktoplysninger