Tilsvarende sikringsniveauer
Når lovgivningen henviser til "et tilsvarende sikringsniveau", menes der et sikringsniveau, der svarer til den pågældende EN-standard.
EN1143-1, grade 0, svarer eksempelvis til skafor blå (hovedgruppe 2), SSF3492 og FG520.
EN1143-1, grade 1, svarer eksempelvis til skafor rød (hovedgruppe 2).
For yderligere tilsvarende sikringsniveauer henviser vi til Forsikring & Pension, der har en sammenligningsnøgle på deres hjemmeside.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Betegnelsen "Resistance grade" anvendes ved godkendelse af skabe efter EN1143-1, grade 0 eller 1.
Bruges der andre betegnelser som "Security level" eller lignende, kan du risikere at skabet ikke lever op til EN-standarden, og derved ikke opfylder lovkravene til våbenopbevaring.
Du skal sikre dig, at du har et våbenskab med et sikringsniveau (grade 0 eller 1), der passer til dit behov, dvs. antallet af skydevåben, særligt farlige skydevåben og ammunition.
Ammunition må gerne opbevares sammen med skydevåben og skal opbevares i våbenskab, der mindst lever op til EN1143-1, grade 0 eller tilsvarende niveau.
Læs våbenbekendtgørelsen på www.retsinformation.dk.