Spring til hovedindhold

Forslag

Digital kriminalitet

NSK skal beskytte samfundet mod digital kriminalitet - blandt andet ved at nytænke området ved at påvirke og forstyrre kriminaliteten.

Truslen fra digital kriminalitet er en af de meget alvorlige og samfundsskadelige kriminalitetstrusler, vi står over for, og som formentlig vil stige i takt med den teknologiske udvikling. 

Det skyldes blandt andet, at antallet af cyberkriminelle er øget, og at de kriminelle samarbejder på tværs af netværk og specialer og derved kan foretage mere avancerede angreb til stor skade for både borgere og virksomheder.

En anden udfordring er, at kriminelle i ind- og udland på meget kort tid og uden de store midler og kompetencer kan ramme mange ofre hyppigt og med stor geografisk spredning.

NSK har i 2024 oprettet et nyt samlet center for digital kriminalitet, som skal fungere som én samlet indgang til visitation og indledende efterforskning af alle anmeldelser til dansk politi om digital økonomisk kriminalitet og fra oktober 2025 også for hovedparten af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser.

 

Et vigtigt element i kampen mod den digitale kriminalitet er at forstyrre kriminaliteten og styrke samfundets modstandskraft.
Derfor deltager NSK i internationale operationer mod organiserede cyberkriminelle og laver forebyggende politiarbejde - blandt andet via Politiets Online Patrulje.