Spring til hovedindhold

Forslag

Anmeld indbrud i hjemmet

Anmeld, hvis en gerningsmand er brudt ind eller på anden måde har stjålet ting fra dit hjem.

Du skal anmelde det, hvis en gerningsmand er brudt ind eller på anden måde har stjålet ting fra dit hjem.

Sådan skal du anmelde indbrud og registrere de stjålne genstande

Du kan anmelde et indbrud pr. telefon eller på skrift via e-mail, eller ved at møde personligt op på en politistation. 

 

 

Politiet rykker som udgangspunkt altid ud til indbrud jf. politigarantien (læs mere under 'Det gør politiet, når du anmelder et indbrud i hjemmet').

Når politiet har optaget din anmeldelse, får du en kvittering med sagens journalnummer sendt med Digital Post. Du kan læse Digital Post på Borger.dkmit.dk, og i e-Boks samt i Digital Post app'en. Er du ikke tilmeldt Digital Post, vil du modtage kvitteringen via almindelig post.

 

Kvitteringen kan du bruge som dokumentation over for dit forsikringsselskab.

Politiet vejleder dig om registrering af dine stjålne genstande. Du kan herefter oplyse politiet om de genstande, der er blevet stjålet i forbindelse med indbruddet, ved at benytte vores selvbetjeningsløsning.

 

Det er vigtigt, at du registrerer de stjålne genstande så hurtigt som muligt efter indbruddet. Dette vil hjælpe politiet i efterforskningen. 

 

Registrer stjålne genstande

 

Bemærk: Du har mulighed for at registrere de stjålne genstande ad flere omgange. Du skal registrere genstandene med så mange detaljer, som muligt. Det gælder især genstande med serienumre eller særlige kendetegn, fx indgraveringer, mærkning eller særlige skader. Du skal også oplyse os om, hvorvidt nogle af genstandene kan spores, fx med GPS. 

 

Det er muligt for pårørende (fx din familie, venner, naboer eller støttepersoner) at registrere stjålne genstande på vegne af dig. For at gøre dette skal de bruge deres eget MitID. Dette kan fx også være en fordel, hvis du har fået stjålet computere, tablets og andet elektronisk udstyr. Hvis du ikke har mulighed for at registrere de stjålne genstande online, er du velkommen til at ringe 114. 


Husk også, at du selv skal melde indbruddet til dit forsikringsselskab.

Hav følgende klar

Andre oplysninger, som kan være relevante for politiets behandling af sagen

Forsikringsselskab og policenummer

Oplysninger om gerningssted og gerningstidspunkt

Identitet eller signalement på eventuelle mistænkte

CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse

Oplysninger på eventuelle vidner til indbruddet

Oplysninger om eventuelle stjålne genstande, herunder oplysninger om, hvorvidt genstandene er forsynet med mærkning eller sporingsmulighed, fx gps, nummerering eller indgravering

Det gør politiet, når du anmelder et indbrud i hjemmet
I forbindelse med anmeldelsen vil du af politiet blive vejledt om, hvad du som borger kan gøre for at forebygge indbrud.

Bliver den/de stjålne ting efterfølgende fundet i forbindelse med vores efterforskning, vil vi kontakte dig med henblik på, at du kan få tingene tilbage.
 
Har du allerede modtaget erstatning fra dit forsikringsselskab, vil forsikringsselskabet få de pågældende ting udleveret.

 
 

Hvis du har fremsat erstatningskrav i sagen eller skal afgive vidneforklaring i retten, vil du blive indkaldt til retsmødet.

Har der været indbrud i dit hjem, og er du ikke selv hjemme, vil vi hurtigst muligt kontakte dig og underrette dig om indbruddet. Hvis politiet skal sikre gerningsstedet, skal du betale udgifterne til det.
Hvis efterforskningen fører til, at en gerningsmand bliver tiltalt, vil du få besked fra politiet. Du kan overvære retssagen, hvis ikke du skal vidne.
Er gerningsmanden til stede, rykker vi ud med det samme og kommer frem til dit hjem hurtigst muligt.
Er gerningsmanden ikke længere til stede, kommer vi normalt ikke med det samme. I stedet får du at vide, hvordan din sag vil blive behandlet, og hvornår vi vil komme ud til dig. Vi kommer senest 24 timer efter indbruddet er anmeldt, med mindre du selv ønsker, at vi kommer senere.

Hvis vi beslutter at standse efterforforskningen, fx fordi det ikke er muligt at finde gerningsmanden, vil du få besked om det.

 

Dette betyder, at efterforskningen sættes på pause, fordi der i øjeblikket ikke er spor, der kan bruges i efterforskningen. Findes der nye brugbare spor, fx dine stjålne genstande eller DNA-match, genoptages sagen.

 

Det er derfor vigtigt, at du registrerer dine stjålne genstande, således det er muligt, at forbinde dem til din sag, hvis de bliver fundet.

Når vi modtager din anmeldelse, vil vi bl.a. vurdere mulighederne for at sikre spor, optagelser fra tv-overvågning og øvrige beviser og afhøre dig og eventuelle vidner.

 

Når vi taler med dig, vil vi også vejlede dig om, hvad du selv kan gøre for at sikre spor, indtil vi har haft mulighed for at komme til stedet.

Når retssagen er overstået, kan du få en udskrift af dommen, hvis du har bedt om det.
Det kan du selv gøre
Vent med at rydde op til du har talt med politiet. På den måde har vi mulighed for at sikre eventuelle spor på stedet. Indtil du har talt med politiet, skal du efterlade gerningsstedet på den måde, som du fandt det. Det er vigtigt for ikke at ødelægge vores muligheder for at sikre spor fra gerningsstedet.

Husk at tage fotos af indbrudsskaderne, så du efter eventuel afdækning/udbedring kan dokumentere skaderne over for forsikringsselskabet.
Når du taler med politiet, kan du spørge om, hvad du må gøre for at sikre ejendommen for at undgå yderligere indbrud eller skade på ejendommen, eksempelvis ved at foretage afdækning mv.

 

Du kan også tale med dit forsikringsselskab om afdækning.

Bemærk, at du selv skal anmelde indbruddet til dit forsikringsselskab.