Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

16. juli 2019 09:18

Tre svenske mænd anholdt ifm. dobbeltdrab i Herlev

Svensk politi har på foranledning af Københavns Vestegns Politi anholdt tre unge mænd, som mistænkes for at have forbindelse til dobbeltdrabet i Herlev den 25. juni.

Blink, Københavns Vestegns Politi

De tre mænd blev anholdt i Stockholms-området i går. Det skete efter at Københavns Vestegns Politi på baggrund af efterforskning havde identificeret de tre mænd og anklagemyndigheden havde udstedt en nordisk arrestordre på dem.  

”Vi har et rigtig godt samarbejde med svensk politi, hvilket blandt andet anholdelserne er et udtryk for”, siger politiinspektør Flemming Madsen.

Københavns Vestegns Politi arbejder nu sammen med de svenske myndigheder på at få de tre mænd på hhv. 17, 18, og 19 år udleveret til Danmark.

Ikke relation til personer i Herlev området

”Vi har rigtig mange spor i denne sag. Det skyldes blandt andet at vi har modtaget stor hjælp fra offentligheden, og det vil vi gerne benytte lejligheden til at kvittere for. Foran os står fortsat en stor efterforskning, men jeg vurderer at vi er godt på vej”, siger Flemming Madsen.

Både de tre nu anholdte og de to dræbte var svenske statsborgere bosiddende i Sverige og Københavns Vestegns Politi er fortsat af den opfattelse, at dobbeltdrabet ikke har relation til personer i Herlev området. 

 

Pressekontakt:

Efterforskningschef politiinspektør Flemming Madsen via Pressetelefon 40263704
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

12. juni 2026

Københavns Vestegns Politi

Kontrolaktion mod prostitutionsmiljøet førte til anholdelser og udvisninger

Fire kvinder blev anholdt under en målrettet kontrolaktion mod prostitutionsmiljøet på Vestegnen. Tre er efterfølgende blevet udvist af Danmark.

10. juni 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv anholdt efter panserværnsraket-affyring i Glostrup

Et tæt samarbejde mellem dansk, svensk og tysk politi har ført til anholdelsen af syv personer, der mistænkes for forskellige roller i sagen om en panserværnsraket-affyring mod et hus i Glostrup i april.

27. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Markante fængselsdomme for grove selvtægtsoverfald

En gruppe på seks personer er i dag ved Retten i Glostrup idømt fængselsstraffe på op til fem et halvt år for en række grove overfald på personer, som gruppen mistænkte for pædofili. Overfaldene fandt sted flere steder i Hovedstadsområdet