Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

21. december 2017 00:00

Anholdt med 1.100 kraftige kanonslag

En 28-årig mand fra Albertslund lå inde med 1.100 kraftige kanonslag, 65 nødblus og tre røgbomber.

Københavns Vestegns Politi

Det var ikke tilfældigt, at en patrulje fra Københavns Vestegns Politi mødte op hos en 28-årig mand på hans bopæl i Albertslund onsdag aften for at lede efter ulovligt fyrværkeri.

 

En forudgående efterforskning havde nemlig sat ham i forbindelse med salg af ulovligt fyrværkeri – blandt andet kraftige kanonslag – på sociale medier.

 

Ved ransagning af hjemmet fandt politifolkene først 20 kanonslag og senere dukkede et lager med over 1.000 kanonslag, 65 nødblus og tre røgbomber op i et kælderrum, som den 28-årige rådede over. Han blev anholdt og det farlige fyrværkeri beslaglagt af politiet. Politiet beslaglagde også over 8.000 kroner, som mistænkes for at være hans foreløbige salgsudbytte og sigtede ham for overtrædelse af fyrværkeriloven ved at have været i besiddelse af den ulovlige fyrværkeri med videresalg for øje. Der venter ham nu et retsligt efterspil.

 

"Det er ulovligt og strafbart at besidde, sælge og købe ulovligt fyrværkeri, og politi og anklagemyndighed vil forfølge lovovertrædelser," siger fg. politikommissær Roland Klein, Københavns Vestegns Politi. Han opfordrer til, at man holder sig langt væk fra ulovligt fyrværkeri, og minder om, at det kan koste fængselsstraf, hvis man på nogen måde er skyld i, at nogen kommer til skade eller dør som følge af sprængning af ulovligt fyrværkeri.

 

Pressekontakt
Pressetelefon 7258 0600

 

Fyrværkeriulykker rammer ikke kun dig selv - men også dine pårørende
 Ulovligt fyrværkeri er farligt – det kan eksplodere op i hovedet på dig. Derfor skal du kun anvende godkendt fyrværkeri. Hvis fyrværkeri er godkendt, har det et CE-mærke. Hvis ikke det har et CE-mærke, er fyrværkeriet ulovligt. Du må ikke indføre fyrværkeri til Danmark – altså tage fyrværkeri, du har købt i udlandet, med hjem til Danmark. Det gælder også CE-mærket fyrværkeri.

 

Kontakt straks politiet, hvis du har viden om besiddelse, handel eller finder særligt ulovligt fyrværkeri, som fx en efterladt/smidt krysantemumbombe. Rør aldrig ved det - kontakt politiet!

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning

En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.

24. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre