Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

10. februar 2022 14:06

Hurtigst fremme

Københavns Vestegns Politis patruljer er hurtigst i landet, når borgerne har brug for hastende hjælp.

Københavns Vestegns Politi

Det viser en opgørelse over politikredsenes responstider i 2021. 

Responstiden måles fra et opkald er modtaget, til første politipatrulje er helt fremme på stedet. 

”Jeg er virkelig glad på borgernes vegne og meget tilfreds med, at vores patruljer er fremme så hurtigt,” siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard.

Responstiden regnes i 15 kategorier, hvor en borger har brug for hurtig hjælp – fx ved overfald/slagsmål, husspektakler, spirituskørsel, røveri, igangværende indbrud, ulykker, færdselsuheld og personredning.

I 2021 modtog Københavns Vestegns Politi i alt 1.695 af netop den type opkald og var i gennemsnit fremme efter 7 minutter og 47 sekunder, hvilket er den korteste responstid i landet.

De seneste år har Københavns Vestegns Politis hurtige tilstedeværelse ligget helt i top blandt andre politikredse, hvilket ud over et patruljeberedskab, lokalpoliti-, hunde- og færdselspatruljer blandt andet også kan tilskrives Vestegnens geografi og omfattende vejnet.

Chefpolitiinspektøren vil gerne benytte lejligheden til at rose andre trafikanter for at vise hensyn og give plads til udrykningskøretøjerne.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning

En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.

24. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre