Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

8. december 2020 16:39

Politifokus på nye corona-restriktioner

Fra midnat træder nye corona-restriktioner i kraft på Vestegnen, og Københavns Vestegns Politis opmærksomhed følger efter.

Politidirektør Kim Christiansen, Københavns Vestegns Politi

For at bekæmpe en stigende spredning af corona-virus har sundhedsmyndighederne indført nye lokale restriktioner i 38 kommuner – herunder i hele Storkøbenhavn og dermed alle 11 kommuner i Københavns Vestegns Politis område.
 
Restriktionerne gælder fra onsdag den 9. december og lukker blandt andet kulturinstitutioner og indendørs sportsfaciliteter, forlystelsesparker samt serveringssteder/barer til foreløbig 3. januar 2021. Restauranter må dog godt sælge mad ud af huset.
 
Forsamlingsforbuddet på højst 10 personer er forlænget, og det er fortsat forbudt at sælge alkohol efter kl. 22. 
 
Københavns Vestegns Politi har længe kørt en ekstraordinær indsats for at bidrage til at hindre smittespredningen, hvor de nyligt opjusterede særlige corona-patruljer aktuelt fører over 600 tilsyn om ugen:
 
”Corona-situationen på Vestegnen er alvorlig, og vores skærpede indsats fortsætter – nu med ekstra opmærksomhed på om kultursteder og indendørs sportsfaciliteter og forlystelser samt barer og serveringssteder undtagen take-away holder lukket. Og vi skrider stadig ind, hvis nogen forsamler sig over 10, eller butikker sælger alkohol efter klokken 22,” siger politidirektør Kim Christiansen, Københavns Vestegns Politi. 
 
Han opfordrer samtidig alle borgere til at tage situationen alvorligt:
 
”Virussen og sygdommen kan ramme alle, det er dit og mit ansvar at få det begrænset, og vi bør alle - hver og en - gøre, hvad vi kan, for at holde smitten nede,” siger politidirektøren.
 
Ifølge sundhedsmyndighederne handler det i stadig i høj grad om afstand, håndvask og rengøring, men også om at supplere med mundbind visse steder, hvis man skal, og benytte testfaciliteterne.
 
Se alle gældende restriktioner på www.coronasmitte.dk
 
Følg også information fra din kommune om situationen i dit område.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning

En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.

24. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre