Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

15. maj 2020 10:02

Stor indsats med genåbning af butikker

Efter åbning af detailhandlen fører Københavns Vestegns Politi tilsyn i forretninger og storcentre på Vestegnen – og det kommer til at forsætte, siger politichef.

Mandag den 11. maj åbnede hele detailhandlen inklusiv indkøbscentre efter næsten to måneders lukning for at bekæmpe spredningen af coronavirus.
 
De genåbnede butikker skal dog følge visse retningslinjer for fortsat at begrænse spredning af smitte.
 
Det handler blandt andet om plads til at holde afstand, antal personer i butikken, Covid-19 information og adgang til håndsprit.   
 
Københavns Vestegns Politi har afsat ekstra patruljer kun til at kontrollere butikker og storcentre eller hjælpe ejerne med at få tingene i orden:
 
”Siden genåbningen har vi besøgt et stort antal butikker og centre, og helt generelt møder vi stor forståelse, ansvarsbevidsthed og ønske om at begrænse smittespredningen. Langt hovedparten har styr på retningslinjerne og ellers vejleder vi dem gerne,” siger chefen for lokalpolitiet i Københavns Vestegns Politi, politiinspektør Allan Nyring. 
 
Han tilføjer, at politiets særlige coronafokus i butikkerne fortsætter i den kommende tid og at politiet er parate med gode råd – men også med påbud, bøder og butikslukning, hvis retningslinjerne ikke bliver fulgt.  

 

Kontrolbesøg i Rødovre

Onsdag var borgmester i Rødovre Britt Jensen inviteret med på butikskontrol med lokale betjente i genåbnede Rødovre Centrum:  
 
”Det har stor betydning for vores erhvervsliv i Rødovre Kommune, at en så stor, lokal arbejdsplads som Rødovre Centrum nu kan genåbne. Vi kan virkelig mærke, hvordan vores lokale erhvervsliv blomstrer op igen, og at både vores borgere og besøgende igen er aktive her i og omkring Rødovre Centrum,” siger borgmester Britt Jensen.
 
”Selvom den gradvise åbning af vores samfund naturligt bærer en vis optimisme med sig, så er det stadig vigtigt, at vi alle husker at passe på os selv og hinanden. Vi skal fortsat overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer for hygiejne og afstand. Kun derved kan vi gøre os forhåbninger om at se flere dele af vores samfund blive genåbnet i den kommende tid,” siger Britt Jensen.

 

Stribe af butikker kontrolleret 

De lokale betjente kontrollerede en stribe butikker, gav et par råd og ellers var alt var i orden. En del kunder var på besøg i centret, hvor der er arbejdet på at ensrette vejen rundt i centret, og vagter er parate til at vise til rette:
 
”Vi er glade for at åbne igen og kender vores ansvar, for det skal være trygt for alle at besøge centret. Vi følger retningslinjerne og er hellere ekstra påpasselige og tilbageholdende, for det er vigtigt for alle at bremse smitten og at genåbningerne kan fortsætte,” siger direktør Jesper Andreasen, Rødovre Centrum.

 

Pressekontakt:

Politiinspektør Allan Nyring via Pressetelefon 40263704

 

Polititilsyn i butik i Rødovre Centrum med borgmester Britt Jensen
 Corona-adfærd, hold til højre, Rødovre Centrum

Polititilsyn i butik med borgmester Britt Jensen og direktør Jesper Andreasen, Rødovre Centrum

Polititilsyn i butik i Rødovre Centrum med borgmester Britt Jensen

Politiinspektør Allan Nyring, Københavns Vestegns Politi

Politiinspektør og chef for lokalpolitiet i Københavns Vestegns Politi, Allan Nyring.

 

 

Borgmester Britt Jensen, Rødovre

Borgmester i Rødovre, Britt Jensen.

 

Jesper Andreasen, direktør for Rødovre Centrum

Direktør i Rødovre Centrum, Jesper Andreasen.

 

Corona-adfærd, hold afstand, Rødovre Centrum

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning

En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.

24. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre