Spring til hovedindhold

Forslag

Kærhovedgård-beboer idømt fængsel for uagtsomt manddrab

35-årig mand skal i fængsel for uagtsomt manddrab.

En 35-årig mand er ved retten i Herning i dag blevet idømt 6 års ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Manden blev ved dommen udvist af landet for bestandig.

24. april 2024 påkørte den 35-årige, som på daværende tidspunkt var beboer på Udrejsecenter Kærshovedgård, en modkørende personbil på Vejlevej ved Nørre Snede. Den modkørende bil blev ført, af en 55-årig kvinde som omkom i ulykken.

Den 35-årige er dømt for at påkøre den modkørende 55-årige kvindes bil, da han var midt i en overhaling af en varevogn på trods af at spærrelinje og færdselstavle markerede overhaling forbudt. På tidspunktet for påkørslen kørte den 35-årige med cirka 111 kilometer i timen i 90-zone, imens han var under påvirkning af det bevidsthedspåvirkende stof THC.

"Det er svært at tale om at være tilfreds i sager som den her. Uanset hvilken dom retten var kommet frem til, så er det ikke sikkert, at det ændrer ret meget for de efterladte. Men det er min opfattelse, at straffen er i tråd med praksis", siger senioranklager ved anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, Flemming Hother.

Den 35-årige er desuden dømt for en række andre forhold blandt andet om hensynsløs kørsel, kørsel med THC i blodet samt kørsel uden førerret.

Dertil er manden dømt for i to tilfælde at overtræde kontrolforpligtelser på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Den 35-årige ankede dommen på stedet.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

8. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Tre personer tiltalt i drabssag fra Herning

En dreng på 17 år og to mænd på henholdsvis 20 og 25 år er tiltalt for den 7. april 2025 at have dræbt en ung kvinde på Gormsvej i Herning.

6. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Midlertidigt militært område ved banegården i Holstebro

Et område ved banegården i Holstebro bliver midlertidigt militært område den 7.-8. juni 2026.

3. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med igangværende konflikt

Tirsdag har Midt- og Vestjyllands Politi anholdt yderligere tre mænd med relation til den igangværende konflikt mellem grupperinger i Herning og Ikast. De tre mænd vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning.