Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

28. oktober 2023 21:07

Politiet har afgivet skud mod mand i Holstebro: DUP overtager efterforskning

Midt- og Vestjyllands Politi har lørdag eftermiddag afgivet skud mod en mand på gaden i Holstebro. Manden er afgået ved døden, og Den uafhængige Politiklagemyndighed har overtaget sagen.

Klokken 16:35 lørdag den 28. oktober afgav politiet skud mod en mand på gaden i området omkring Brotorvet i det centrale Holstebro.

Der blev givet førstehjælp, og efterfølgende blev manden fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Manden er efterfølgende afgået ved døden.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har nu overtaget efterforskningen af hændelsen omkring det afgivne skud. Midt- og Vestjyllands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger til offentligheden om hændelsen.

Midt- og Vestjyllands Politi har fået flere anmeldelser om forløbet inden politifolk traf manden omkring Brotorvet cirka klokken 16:35. Det er fortsat Midt- og Vestjyllands Politi som efterforsker de anmeldelser om vold, trusler og hærværk, der ligger i tidsrummet lørdag eftermiddag op til klokken 16:35.

Der er ingenting i efterforskningen, der tyder på, at der skulle være tale om terror, eller at manden har forbindelser til anden organiseret kriminalitet.

Politiet vil fortsat meget gerne i forbindelse med vidner til skudepisoden, og de hændelser der ligger forud for klokken 16:35. Kontakt politiet på telefon 114.

 

Der er ingen fare for naboer eller andre borgere. Man kan trygt færdes i Holstebro - også i aften. Vi er i dialog med restauratørerne og organisationen Kirke Care fra samarbejdet Trygt Natteliv i Holstebro. Både Offerrådgivningen og Kirke Care vil have folk på gaden i Holstebro i aften, man kan tale med.

 

Offerådgivningen er en organisation, der yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I aften vil man kunne møde folk fra Offerrådgivningen på Brotorvet i Holstebro. Man kan også kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006.

 

Politiet vil også søndag have gående patruljer i det centrale Holstebro. Borgere kan henvende sig til patruljerne, hvis man brug for at tale med politiet om hændelserne lørdag eftermiddag.


Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

8. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Tre personer tiltalt i drabssag fra Herning

En dreng på 17 år og to mænd på henholdsvis 20 og 25 år er tiltalt for den 7. april 2025 at have dræbt en ung kvinde på Gormsvej i Herning.

6. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Midlertidigt militært område ved banegården i Holstebro

Et område ved banegården i Holstebro bliver midlertidigt militært område den 7.-8. juni 2026.

3. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med igangværende konflikt

Tirsdag har Midt- og Vestjyllands Politi anholdt yderligere tre mænd med relation til den igangværende konflikt mellem grupperinger i Herning og Ikast. De tre mænd vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning.