Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

15. april 2024 10:57

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. april 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. april 2024 kl. 07.00 til 15. april 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ringstedvej, Bjæverskov, Køge

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Dalbovej, Snertinge, Kalundborg
Sandagervej, Benløse, Ringsted
Solside, Strøby Egede
Kildehusvej, Roskilde

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Mølleengen, Jyllinge, Roskilde
Rønnebærparken, Roskilde

Fredag-lørdag

 

Narkotika fundet i bil - Grønlykkeparken, Greve

Kl. 12.05 anholdt og sigtede politiet en 22-årig kvinde fra Greve for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg, da de fandt kvinden i besiddelse af 796,82 gram amfetamin og 0,43 gram hash. En 31-årig mand fra Greve er sigtet i sagen, og han er blevet afhørt af politiet og er løsladt igen, da der ikke var grundlag for at fremstille ham i sagen. Den 22-årige kvinden blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, og hun er blevet varetægtsfængslet frem til den 2. maj. 

 

Påvirket bilist uden førerret - Vestmotorvejen, Bjæverskov, Køge

Kl. 13.52 blev en 45-årig kvinde fra Kastrup sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da hun tidligere havde mistet sin førerret på grund af narkokørsel. Kvinden blev anholdt og fik udtaget en blodprøve til den nye sag, hvorefter hun blev løsladt. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Overtrædelse af færdselsloven - Slimmingevej, Ringsted, Køge

Kl. 16.15 blev en 16-årig dreng sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da han kom kørende på en knallert, som kørte betydelig hurtigere end de tilladte 30 km/t. Der nedlægges påstand om betinget førerret til lille knallert. Drengen kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.

 

Påvirket bilist - Fjordvej, Hørve, Odsherred

KL. 20.25 blev en 48-årig mand uden fast bopæl sigtet for narkokørsel, da han kom kørende i en personbil ad Fjordvej i nordøstlig retning på trods af, at han var påvirket af cannabis og amfetamin. Manden fik udtaget en blodprøve til sagen og blev vejledt om misbrugsbehandling. Sagens afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøven.

 

Påvirket bilist - Jystrup Bygade, Jystrup, Ringsted

Kl. 20.43 blev en 55-årig mand sigtet for spirituskørsel, da han kom kørende ad Jystrup Bygade i vestlig retning. Den sigtede mand fik inddraget førerretten administrativt på grund af promillens størrelse. Manden fik udtaget en blodprøve til sagen, som afgøres på et senere tidspunkt.

 

20 designerstole stjålet - Røsnæsvej, Kalundborg

Kl. 22.24 anmeldte ejeren af en møbelfabrik, at der havde været indbrud på fabrikken, og at der i den forbindelse var blevet stjålet 20 designerstole, som bærer firmanavn, der er brændemærket på alle stolene. Videoovervågning fra fabrikken har filmet de to indbrudstyve, der har følgende signalementer:

A: Mand, kropsbygning: almindelig, hudfarve: hvid, Iført: sort maskering, mørkt tøj og sorte sko med hvid kant langs bunden.

B: Mand, kropsbygning: almindelig, hudfarve: hvid, iført: sort maskering, sort jakke med sort hætte, mørke bukser med en hvid stribe langs siden af benet og hvide sko.

De to mænd var kørende i en hvid Ford Transit varebil med tildækkede nummerplader. De skaffede sig adgang til fabrikken ved at bryde et dør op med et koben.

Personer som har bemærket de to mænd eller den hvide varevogn bedes kontakte politiet på telefon 114. Det samme gælder personer, som har viden om, hvor de stjålne stole befinder sig eller måske får tilbudt at købe nogle af dem.  

 

Vold - Jernbanegade, Roskilde

Kl. 04.51 anmeldte en 22-årig mand fra Tølløse, at han var blevet overfaldt på perronen på Roskilde St. En patrulje kom frem til stedet, hvor de kort efter kunne anholde en mistænkt i sagen, en 19-årig mand fra Brøndby Strand, der svarede til det signalement, den forurettede havde givet politiet. Den 19-årige blev afhørt til sagen, og han er blevet sigtet for vold. Efter endt afhøring blev den 19-årige løsladt, og han kan forvente at høre mere på et senere tidspunkt.

Lørdag-søndag

 

Ældre mand fuppet af falsk bankmand - Greve

Kl. 07.40 anmeldte en 84-årig mand fra Greve, at han fredag aften var blevet kontaktet af en mand, der præsenterede sig som Anders Dahl fra Nordea. "Bankmanden" overbeviste den ældre mand om, at alle hans penge skulle overføres til en sikker konto på grund af risiko for svindel. 

Den 84-årige fulgte "bankmandens" anvisninger og overførte hele sin formue til det kontonummer, som han blev oplyst. Senere opdagede den ældre mand, at det hele havde være fup, og han ringede derfor til politiet.

En patrulje kørte hjem til den 84-årige lørdag formiddag, hvor han forklarede, at han havde mistet omkring 200.000 kr. Politiet efterforsker nu sagen, og vil blandt andet følge pengesporet for at forsøge at finde frem til bedrageren. 

Desværre er denne form for grov svindel ikke ualmindelig, da bedragerne udnytter især ældre borgeres tiltro til banker og myndigheder. Mange ældre oplever skam i forbindelse med denne form for svindel, men gerningsmændene er velforberedte og gode til at skabe forvirring og frygt hos de ældre, som er bange for at miste alt på grund af hacking af deres konti.

Tal med dine nærmeste om risikoen for at blive snydt. Banker og myndigheder vil aldrig bede borgerne om at overføre deres penge eller udlevere kreditkort og koder.

 

Kvinde fundet død - Østervang, Holbæk 

Kl. 07.55 blev en kvinde fundet livløs på en adresse i Holbæk af en nabo. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor der var løse hunde på ejendommen. Hundene var aggressive, så politiet måtte aflive dem på stedet for at komme ind og tilse kvinden. Hendes liv stod ikke til at redde, og hun blev erklæret død på stedet.

Der var omstændigheder omkring dødsfaldet, som skulle undersøges nærmere, så stedet blev afspærret, og en omfattende undersøgelse blev iværksat.  I dag mandag vil de sidste undersøgelser formentlig kunne afsluttes, hvor det vil blive afklaret, om en kriminel handling kan udelukkes.

Motorcyklist kørte galt - Nybyvej, Vipperød, Holbæk

Kl. 16.47 kørte en 45-årig kvinde fra Fyn på motorcykel ad Nybyvej i Vipperød. Da hun kørte over en bakketop og rundt i en kurve, mistede hun herredømmet over køretøjet i forbindelse med en nedbremsning. Motorcyklen væltede ned på siden, hvor hendes ben kom klemme. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor kvinden blev kørt til behandling i ambulance for sine skader. Politiet optog rapport om uheldet. 

 

Natlig krydsordsløsning førte til udrykning - Munkholmvej, Holbæk

Kl. 23.35 indgik en anmeldelse om et mistænkeligt forhold i en lejlighed på Munkholmvej, hvor en borger havde set, at der blev lyst med lommelygte i stuen i længere tid.  Flere patruljer kørte hastigt frem, hvis der var tale om et indbrud i øjeblikket. Det viste sig dog at være en ganske fredelig sag, da det blot var beboeren i lejligheden, som løste kryds og tværs med en lommelygte. 

 

Brand i udstillingshus - Kogegruberne, Osted - Lejre

Kl. 00.28 kørte politi og brandvæsen til brand i et udstillingshus i Osted, hvor det brændte kraftigt. Der var ingen personer i huset, men naboerne blev evakueret for en sikkerheds skyld. Der var ambulancer fremme, men der blev ikke behov for at tilse nogen personer. 

Huset var overtændt, og der var risiko for nedstyrtning. Brandvæsnet fik kontrol over ilden som ikke spredte sig til at andre huse, men udstillingshuset udbrændte. Det var ikke muligt at fastslå brandårsagen, så politiets brandefterforskere skal undersøge brandstedet nærmere for at forsøge at afklare årsagen til, at branden opstod.


Søndag-mandag

 

Kanonslag fundet ved Solrød Kalkgrav

Kl. 08.39 anmeldte en kvinde på 51 år fra Solrød, at hun havde fundet 25 kanonslag ved indgangen til Karlstrup Kalkgrav, som hun havde taget med sig, så ikke nogen kom til skade. En patrulje afhentede kanonslagene på kvindens bopæl. De bær præg af, at de var forsøgt antændt. Kanonslagene vil nu blive destrueret.

 

Butikstyv vendte tilbage til butik - Klosterparks Alle, Ringsted

Kl. 15.54 anmeldte personalet i en tøjbutik, at de havde tilbageholdt en kvinde. Årsagen var, at samme kvinde lørdag kl. 16.23 havde begået butikstyveri i forretningen, hvilket personalet havde opdaget ved hjælp af butikkens videoovervågning. Ved butikstyveriet havde kvinden sammen med en ukendt mand stjålet mærkevaretøj til en værdi af 6264 kr. Politiet kom frem til stedet og anholdt kvinden, der er 31 år og fra Rumænien, og sigtede hende for butikstyveri. Hun blev taget med på politistationen, hvor hun fik taget fingeraftryk og foto efter udlændingeloven. Kvinden vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag med begæring om varetægtsfængsling.

 

Påvirket bilist - Nørre Alle, Kalundborg  

K. 17.20 blev en 63-årig mand fra Kalundborg anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden fik udtaget en blodprøve og blev derefter løsladt. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Brand i transformerstation - Dielselvej, Køge

Kl. 20.53 anmeldte en 37-årig mand fra Lyngby, at der var ild i en transformerstation, der befandt sig mellem nogle ladestandere til elbiler. Der kom en svag røg fra transformerstationen. Brandvæsnet og politiet kom frem til stedet, hvor brandvæsnet fik slukket branden, som formodes at skyldes en kortslutning samt alarmeret ejerne af transformerstationen. Ingen personer kom til skade og ingen biler blev berørt af branden.  

 

Mand med sixpence-hat begik indbrud - Solsiden, Strøby Egede

Kl. 22.04 modtog politiet en anmeldelse om indbrud i et hus. Videoovervågning fra boligen viser, at indbruddet er sket i tidsrummet mellem kl 21.30 og 22.00. På videoovervågningen ses en mand, der kan beskrives som: 180-190 cm høj, almindelig kropsbygning, lys i huden, iført lang sort jakke, sorte bukser sorte sko samt en sixpence-hat. Politiet forsøger nu at fastlægge, hvem manden er. Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger om, hvem manden er.

 

Påvirket bilist - Dragsmøllevej, Hørve

Kl. 02.25 blev en 49-årig kvinde fra Helsingør anholdt og sigtet for spirituskørsel, da hun kom kørende i sydøstlig retning, på trods af, at hun var påvirket af alkohol over det tilladte. Kvinden fik udtaget en blodprøve på sygehuset og blev efterfølgende løsladt. Hun kan forvente at høre fra politiet på et senere tidspunkt.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

16. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. maj 2025 kl. 07.00 til 16. maj 2025 kl. 07.00.

15. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. maj 2025 kl. 07.00 til 15. maj 2025 kl. 07.00.

14. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 14. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 13. maj 2025 kl. 07.00 til 14. maj 2025 kl. 07.00.