Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 2. december 2025
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 1. december 2025 kl. 07.00 til 2. december 2025 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Greveager, Greve
Galoche Alle, Køge
Parkvej, Borup
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Thorsvænge, Rødvig Stevns
Ågårdsvej, Viby Sjælland
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Erantisvej, Ringsted
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Platanhusene, Karlslunde
Planteskolevej, Karlslunde
Birkehusene, Karlslunde
Firhøj, Karlslunde
Åbuen, Karlslunde
Klintegårdsvej, Karlslunde
Granskovvej, Karlslunde
Stenhusvej, Holbæk
Bellisvej, Holbæk
Tyverier fra personbiler – Karlslunde
Natten til mandag var der været syv indbrud i biler i Karlslunde. Fælles for dem var, at alle havde fået smadret højre bagrude, hvorefter skærme med GPS og radio var blevet fjernet fra bilerne. Derudover blev der også stjålet værdigenstande, som lå i bilerne.
Politiet søger i den forbindelse overvågning evt. fra dashcams samt vidner, der kan have set noget mistænkeligt natten til mandag i Karlslunde. Politiet kan kontaktes på 114.
Hastighedsovertrædelse – Nordhøj, Køge
Kl. 13.15 blev en 33-årig mand stoppet af politiet, da han kom kørende i en lastbil med 80 km/t gennem et område, hvor man kun måtte køre 50 km/t. Manden blev derfor sigtet, mens der blev nedlagt påstand om en frakendelse af kørekortet.
Butikstyveri af hundemad - Gammel Lyngvej, Køge
Kl. 14.25 blev en 36-årig mand stoppet af en forbipasserende, efter at han havde forsøgt at slippe væk fra et butikstyveri. Den 36-årig mand havde forinden gået ud af en butik med en pose, hvor der lå hundemad og en lyskæde i uden at have betalt for det. Da han blev opdaget smed han posen fra sig og løb fra stedet, inden den forbipasserende fik tilbageholdt ham, indtil politiet ankom. Manden blev sigtet og fik lov til at betale en bøde for sit tyveri.
Overfaldet og filmet – Søndergade, Ringsted
Kl. 20.20 henvendte en 35-årig mand sig til politiet og fortalte, at han på Snapchat havde aftalt at mødes med en kvinde. Manden forklarede til politiet, at han på vejen derude blev klar over, at hun kun var 14 år, og han ville derfor gøre det klart for hende, at de ikke kunne ses på grund af hendes alder. Da manden mødte op på det aftalte sted, blev han ikke mødt af pigen, men af tre unge, maskerede drenge, som overfaldt manden og filmede ham, mens de truede ham til at indrømme, at han var pædofil.
Overfaldet skete omkring kl. 20.00 ved et stisystem ved Søndergade, og har nogen set noget, der kunne være relevant for politiet, hører vi gerne fra jer på telefon 114.
Stoppet med alkohol og stoffer i blodet – Sorøvej, Ringsted
Kl. 02.02 stoppede politiet en personbil. Føreren af bilen var en 33-årig mand, og da politiet fik kontakt med ham, virkede han både påvirket af stoffer og alkohol. Manden blev derfor taget med på sygehuset til en blodprøve og sigtet for at køre bil, mens han både var påvirket af stoffer og alkohol.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |