Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. august 2025
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. august 2025 kl. 07.00 til 21. august 2025 kl. 07.00.

Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Sandby, Holbæk
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Hjortøvej, Stevns
Tjørnelyparken, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Strandgade, Roskilde
Lidemarksvej, Køge
Sæbyparken, Lejre
Fire sigtelser til påvirket billist - Lillevangsvej, Greve
Kl. 12.32 stoppede en patrulje en personbil. Føreren af bilen var en 22-årig mand, der ikke var i besiddelse af et kørekort. Derudover vidste politiets narkometer, at personen var påvirket af stoffer. Under ransagning af bilen finder politiet ligeledes både en ulovlig kniv og næsten 100 g hash. Manden blev sigtet for alle fire forhold.
Vanvidskørsel forbi fotovogn - Valdemar Sejrsvej, Holbæk
Onsdag eftermiddag var politiets automatiske trafikkontrol - bedre kendt som ATK-bilen - opstillet på Valdemar Sejrsvej i Holbæk, hvor man må køre 60 km/t. En kom blæsende forbi med hele 130 km/t, og gjorde sig derfor til vanvidsbilist.
Der er jævnligt kontrol på strækningen, og ved dagens måling var det en borger, som havde bedt om, at der blev lavet en måling, da mange kører for stærkt.
Målingen startede kl. 14.09 og sluttede kl. 19.11 og i det tidsrum blev 60 bilister blitzet, fordi de kørte for stærkt. Foruden vanvidsbilisten kørte fem bilister mere end 30% for stærkt, så ud over bøde får de også et klip. Når Politiets Administrative Center har behandlet sagerne vil bilisterne høre mere i deres sager.
Mand i bil fik hjertestop - Roskildevej, Solrød
Kl. 15.25 modtog politiet en anmeldelse idet en 76-årig mand havde fået hjertestop, mens han sad i sin bil. Flere vidner trådte resolut til, hvor en person smadrede bilruden, en anden sørgede for at skærme for forbipasserende mens en tredje person ydede førstehjælp. Det lykkedes personerne at få gang i mandens hjerte igen, hvorefter han blev fragtet til hospitalet med politieskorte. Det havde skabt en del kø i trafikken, hvor der på et tidspunkt var godt to kilometers kø. De tre personer, der på stedet ydede førstehjælp er af politiet blevet indstillet til dusør for deres resolutte handling.
Bus påkørte cyklist - Nylandsvej, Køge
Kl. 16.25 blev det anmeldt, at en buschauffør havde påkørt en cyklist bagfra. Den påkørte cyklist var kvinde på 75 år, som ved sammenstødet pådrog sig et alvorligt hovedtraume. Kvinden blev hentet med lægehelikopter, og hendes tilstand blev beskrevet som yderst kritisk. Buschaufføren, en mand på 40 år, erkendte over for politiet, at han dagen forinden havde indtaget flere former for euforiserende stoffer. Manden blev sigtet og anholdt. Han fremstilles i grundlovsforhør torsdag med begæring om varetægtsfængsling.
OPDATERING
Butikstyv med indrejseforbud tilbageholdt - Slotsvolden, Holbæk
En 42-årig mand fra Litauen tilbageholdt onsdag d. 21. august i en butik, da han havde stjålet en kuffert, som han havde lagt otte pakker mærkevareundertøj i, inden han forsøgte at forlade butikken uden at betale. Manden havde i forvejen et indrejseforbud til Danmark, der gjaldt indtil 2027. Ved retten i Holbæk fik manden en straksdom på ti dage og et nyt indrejseforbud på seks år.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |