Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

26. juni 2024 09:25

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. juni 2024 kl. 07.00 til 26. juni 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Hovvej, Jerslev, Kalundborg
Tigervej, Køge
Falkevej, Køge

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Hovedgaden, Hvalsø, Lejre
Søndre Ringvej, Roskilde

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Jørgen Roedsvej, Ringsted
Næstvedvej, Ringsted

Bål ude af kontrol - Eskebjerg, Kalundborg

Kl 12.51 kørte politi og brandvæsen til melding om et større bål, der var ude at kontrol. Det viste sig, at der var tale om afbrænding af et større bål med diverse former for haveaffald og byggeaffald. Brandvæsnet fik slukket ilden, og den 62-årige beboer på stedet blev sigtet efter beredskabsloven.

 

Vejvrede - Frederiksborgvej, Roskilde

Kl 14.30 holdt en 57-årig mand med sine to børn i bilen på Frederiksborgvej og afventede, at vejen blev fri, da han blev antastet af en anden mand, der steg ud af sin bil og gik hen bankede på den 57-åriges bilrude og bad ham om at køre videre. Efterfølgende kørte den ukendte mand ind foran den 57-årige og blokerede vejen for ham ved Skt Ibs Vej. Der stod han igen ud og gav sig til at sparke og slå på den 57-åriges bil, der fik knust et sidespejl og fik flere buler. Til sidst lykkedes det for den 57-årige sammen med en tililende ung mand at få stoppet den vrede bilist, som så kørte fra stedet.
Politiet vil gerne i kontakt med både den unge mand, der kom til, samt en kvinde i en grå Citroën, der også så episoden, da de er vigtige vidner.
Den ophidsede bilist beskrives som ca. 40 år gammel, 170-175 cm høj, almindelig af bygning og med lys hud og fipskæg. Han talte dansk og bar briller.

Mørk bilist - Vestmotorvejen, Bjæverskov

Kl 00.06 fik politiet et opkald om en bil uden lys, der var meget svær at se for de øvrige trafikanter. En patrulje kom frem og fik kontakt til bilen, som blev ført af en 36-årig kvinde. Det viste sig, at der var en løs forbindelse på den bådtrailer, som var efterspændt kvindens bil. Politiet eskorterede hende derfor væk fra motorvejen for at undgå yderligere farlige situationer. Det blev aftalt, at kvinden stillede bådtraileren hos en bekendt i nærheden, indtil hun kunne få lyset repareret.

Påvirket bilist - Landevejen, Gislinge, Holbæk

Kl 00.07 standsede politiet en varebil ført af en 30-årig mand fra Kalundborg. Der var mistanke om, at manden var påvirket af alkohol og han ønskede da heller ikke at blæse i alkometeret. Han blev derfor anholdt og medtaget til udtagning af blodprøve.

 

Mand til ulempe - Stationsholmen, Greve

Kl 02.00 blev politiet tilkaldt til en tankstation, hvor en ung mand havde taget ophold på stedet og nægtede at gå sin vej, da personalet anmodede ham om det. Da patruljen kom frem, ville han ikke oplyse, hvem han var, og han blev derfor anholdt. Efter lidt tid fik den unge mand dog tungen mere på gled og det viste sig, at der var tale om en 16-årig ung mand fra Greve, der så blev løsladt igen og formanet om at holde sig væk fra tanken.

Politiet var på vandet - Køge Bugt

Midt- og Vestsjællands Politi var igen tirsdag på vandet. Denne gang gik turen fra Greve Marina og til Mosede Havn og Køge Marina, før båden vendte hjem igen. I alt blev 14 sejlbåde, 9 motorbåde og 3 jetski/vandscootere kontrolleret. Alt var i orden og ingen fik bøder for noget i går.
Mens båden var på vandet, modtog politiet et opkald fra en kvinde, der mente at to jetski sejlede meget hurtigt tæt på kysten ud for Mosede. Politibåden satte kursen og fik kontakt til de to jetski og fik en snak med dem om, hvordan man tager hensyn til hinanden, når man færdes på vandet.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

28. juni 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. juni 2024 kl. 07.00 til 28. juni 2024 kl. 07.00.

27. juni 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 26. juni 2024 kl. 07.00 til 27. juni 2024 kl. 07.00.

25. juni 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. juni 2024 kl. 07.00 til 25. juni 2024 kl. 07.00.