Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

3. februar 2026 09:21

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 3. februar 2026


Narkobilist uden kørekort satte børn af ved skole - Kørekortet sat på højkant i Køge - Mand anholdt for trusler

Døgnrapport

 

Læs uddraget af døgnets hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 2. februar 2026 kl. 07.00 til 3. februar 2026 kl. 07.00.

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Georginevej, Køge
Greve Strandvej, Greve
Klavervej, Køge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Mosevænget, Store-Fuglede, Kalundborg

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Personbiler:
Ingen

Varebil:
Pærehaven

Narkobilist uden kørekort satte børn af ved skole - Holbæk

Kl. 07.56 var lokalpolitiet på kontrol ved en skole i Holbæk Kommune, hvor en 39-årig mand blev stoppet og tjekket, da han satte to børn af ved skolen. Det viste sig at han var frakendt førerretten helt frem til 2032 for flere sager om narkokørsel. Ved dagens kontrol blev han også testet positiv i en narkometertest, så han blev sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve. Betjentene ransagede hans bil, hvor der blev fundet en springkniv og en peberspray, som han blev sigtet for at besidde. Patruljen skrev en socialrapport til kommunen om sagen ift. til børnene.

Bilister satte kørekort på højkant - Nordhøj, Køge

Kl. 09.20 målte en færdselspatrulje på Nordhøj i Køge med laser, da en bilist kom kørende med 86 km/t, selvom man højst må køre 50 km/t på stedet. En 48-årig mand fra Rødby blev stoppet og sigtet, og kan ud over bøden forvente en frakendelse af kørekortet.

Kl. 09.35 kom en lastbil med 77 km/t timen på samme strækning, og der venter også chaufføren, en 46-årig mand fra Køge en bøde og frakendelse.

Kl. 09.54 blev en bus målt til at køre 75 km/t, så chaufføren blev sigtet og gjort bekendt med, at sagen lægges op til frakendelse af kørekortet.

Ved tunge køretøjer får chaufføren allerede ved en 40% overskridelse frakendt kørekortet betinget.

Brand i brændekurv - Nordrupvej, Mulstrup - Ringsted

kl. 12.59 kom en husejer hjem og så, at der kom kraftig røg fra hans hus. Han slog straks alarm, og politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor det viste sig at der var gået ild i en brændekurv, som stod ved siden af en brændeovn. Da brandvæsnet kom frem var der synlige flammer, men der kom hurtigt kontrol over ilden. Branden blev slukket, og huset fik ingen større skader, men blev røg og sodskadet, så skadeservice måtte tilkaldes.

Flere ældre svindlet - Greve og Køge

I tidsrummet kl. 13.32-17.48 blev tre ældre borgere udsat for svindel, begået af ukendte gerningsmænd. To af de forurettede bor meget tæt på hinanden. Den sidste forurettede bor i Køge.

KL. 13.32 blev en kvinde i 80'erne kontaktet af en mand, der udgav sig for at være fra banken og som påstod at den ældre kvindes konto var blevet misbrugt. Kort tid efter kom en person hjem til kvindens og fik udleveret hendes dankort samt kode og smykkerne. Denne mand forsvandt i løb fra kvindens adresse, og samtidig blev røret lagt på. Manden der dukkede op hjemme hos kvindens beskrives som: mand, 30-40 år, 170-175 cm, lys i huden og med halvlangt brunt hår, som kvinden beskrev som pjusket. Manden talte dansk med accent og var iført mørkeblå jakke og mørke bukser. Han slap bl.a. afsted med en vielsesring og en medaljon med billeder af et ægtepar samt flere ringe og armbånd.

Kl. 15.50 blev en kvinde i 80'erne kontaktet af en mand, der fik udleveret kvindens dankort samt flere smykker, hvorefter han forlod stedet. Kvindens dankort blev efterfølgende spærret, og det er p.t. uvist, om de er lykkedes gerningsmanden at hæve penge på kortet, inden det blev spærret.

Kl. 17.48 var det en mand i 80'erne der blev offer for en svindler, der lokkede dankortet ud af manden samt 1700 kr. i kontanter. Den mand, der dukkede op hos den ældre mand, beskrives som: mand, 40-55 kr., 170-175, lys i huden, gråt mellemlangt hår og dansktalende. Manden dankort blev efterfølgende misbrugt, da der var blevet hævet 6000 kr.

Mand med splatterpistol skabte utryghed i toget - Stationsager, Karlslunde

Kl. 17.50 anmeldte en borger, at en sovende mand i toget, der kørte fra Østerport mod Køge havde en pistollignende genstand liggende på sædet ved siden af sig. En anden borger vækkede den sovende mand, men han forstod ikke, hvad vidnet ville og lagde sig til at sove igen. Politiet blev alarmeret, og en patrulje tog kontakt til manden i Karlslunde. Pistolen viste sig at være en splatterpistol, og manden, der er 35 år og fra Brønshøj, fik en adfærdskorrigerende samtale med ordensmagten.

Brand i garage - Højmarksvej, Karlslunde - Greve

kl. 19.24 opstod brand i en åben garage ved en villa på Højmarksvej i Karlslunde, hvor der holdt en bil parkeret. Brandvæsnet fik trukket bilen ud af garagen, men ilden spredte sig hurtigt. En mandlig beboer blev tilset i ambulance, da han havde indåndet en del røg. Ilden blev slukket før den spredte sig til beboelsen, men garagen og en sauna, som lå bag garagen udbrændte. Politiet undersøger nu branden nærmere for at forsøge at fastslå brandårsagen.

Mand anholdt for trusler - Asnæs - Odsherred

Mandag aften fik politiet anmeldelse om, at en 44-årig mand truede sin tidligere kæreste på livet. Politiet tog alle forbehold, da den 44-årige muligt kunne have våben hos sig. En større politiindsats blev iværksat, og ved en længere varig kontakt med manden forsøgte politiet at få anholdt ham frivilligt, men han ønskede ikke at samarbejde. En ambulance og brandvæsnet blev tilkaldt stand by som sikkerhed i indsatsen, men der blev ikke behov for deres hjælp.

Kl. 04.45 blev den 44-årige mand anholdt uden større dramatik. Der blev ikke fundet ulovlige våben i hans hjem, men han var påvirket og blev taget med til afrusning i detentionen. Senere blev han frivilligt indlagt til behandling for sin psykiske tilstand. Han blev sigtet for trusler, men der blev ikke fundet juridisk grundlag for at begære den 44-årige varetægtsfængslet.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

27. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi uddrag af døgnrapporten den 27. marts 2026

Vidner søges: 43-årig mand sigtes for flere sager om umotiveret vold - Mand anholdt for knivstikkeri efter konflikt på uddannelsesinstitution. Læs døgnrapporten.

26. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. marts 2026

Brand i butik måske påsat, kvinde sigtet for vold mod politiet og kitesurfer i problemer - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. marts 2026 kl. 07.00 til 26. marts 2026 kl. 07.00.

25. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. marts 2026

Flere mindreårige butikstyve stoppet, fasan fik knallert til at vælte og dreng stoppet på ulovlig el-cykel - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. marts 2026 kl. 07.00 til 25. marts 2026 kl. 07.00.