Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 9. januar 2026
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 8. januar 2026 kl. 07.00 til 9. januar 2025 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Hovedgaden, Borup, Køge
Søvejen, Jerslev, Kalundborg
Sønderødvej, Ruds-Vedby, Kalundborg
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Bjælkerupvej, Store-Heddinge, Stevns
Strandhyttevej, Greve
Stenhusvej, Holbæk (2 stk)
Ved Møllen, Rørvig, Odsherred
Holbergs Have, Holbæk
Byageren, Tureby, Køge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Vindekilde Strandvej, Fårevejle, Odsherred
Højbakken, Roskilde
Østervangshaven, Nykøbing Sj, Odsherred
Kom trækkende med ulovlig knallert - Centervej, Høng, Kalundborg
Kl 16.35 bemærkede lokalpolitiet en 15-årig dreng fra lokalområdet, der kom trækkende med en knallert. Politifolkene valgte at se nærmere på knallerten, som den unge mand selv erkendte nok kunne køre lidt for stærkt.
Der var ikke forsikring på den og den 15-årige havde heller ikke erhvervet sit et knallertkørekort endnu. Desuden viste det sig, at der heller ikke var monteret speedometer på knallerten. Politiet kontaktede drengens forældre og fik en snak med dem om, hvilke forhold, der skal bringes i orden, før drengen begynder at køre på knallerten.
Påvirket bilist - Slagelsevej, Kalundborg
Kl 17.05 standser politiet en 43-årig lokal mand i en kabinescooter. Han bliver sigtet for at køre i alkoholpåvirket tilstand og blev medtaget til udtagning af blodprøve på sygehuset.
Bedrageri i butik - Slotsvolden, Holbæk
Kl 19.56 blev det anmeldt, at to personer i et supermarked havde byttet rundt på prismærkerne, så et sæt joggingtøj til 400 kroner nu pludseligt kun kostede 20 kroner. De to forsøgte at betale selv i scan selv-kassen, men blev standset af personalet på vej ud af forretningen.
En patrulje kørte frem til stedet og konstaterede, at der var tale om to kvinder fra Holbæk på hhv 33 og 60 år og de blev begge sigtet for bedrageri.
Betaling for taxi endte med anholdelse - Jernbanegade, Roskilde
Kl 00.16 blev en patrulje tilkaldt, da der opstod uenighed mellem en taxichauffør og en kunde om betaling. Politiet kunne konstatere, at der var tale om en 26-årig mand fra Slagelse. Ud over at få løst betalingsspørgsmålet, kunne patruljen så også konstatere, at den 26-årige var søgt til fogedretten og han blev derfor anholdt for at kunne få det mellemværende ud af verden. Manden oplyste endvidere selv ifm visitationen af ham, at han havde en kniv i bukserne, og han blev derfor også sigtet for at overtræde knivloven.
Brand i sommerhus - Sirgræsvej, Føllenslev, Kalundborg
Kl 01.14 udbrød der brand i et sommerhus. En beboer i nærheden var blevet vækket af sin hund, der begyndte at kø, og da han stod op, kunne han se, at der var brand i sommerhuset. Ilden nåede at få godt fat i huset, før brandvæsnet fik slået flammerne ned. Der var ingen personer i huset og politiet skal nu forsøge at fastlægge, hvad der har været årsag til branden.
Brand i butik - Hundige Strandvej, Greve
Kl 03.02 indløb der melding om brand i en slikbutik. En beboer på stedet var vågnet ved lyden er knust glas og kunne derefter lugte røg.Anmelderen fik derefter evakueret personerne fra bygningen ud i det fri og brandvæsnet fik hurtigt slukket branden.
Politiet skal nu undersøge, hvad der kan have antændt branden. Da der er mistanke om, at branden kan være påsat, hører politiet gerne fra vidner, der har set personer eller køretøjer på stedet omkring tidspunktet for brandens opståen.
For høj hastighed - Køge
Dagen igennem i går var færdselspolitiet ude for at måle fart på Nordhøj i Køge, og det gav flere sager om bilister, der kørte for stærkt:Kl 10.02 blev en 25-årig mand fra Vallensbæk standset på Nordhøj i Køge. Han blev målt til at køre 85 km/t i en byzone.
Kl 13.56 var det en 51-årig mand fra Solrød, der samme sted blev målt til at køre 86 km/t.
Kl 14.14 målte politiet en 53-årig mand fra Slagelse til at køre med en hastighed på 84 km/t.
Kl 14.37 var det så en 22-årig mand fra Roskilde, der kom kørende med 89 km/t.
Slutteligt blev en 47-årig mand fra Rønnede taget på Køge Bugt Motorvejen kl 17.50, da han kom kørende med 131 km/t, hvor han højst må køre 110. Han overhalede desuden en anden bilist højre om og vil nu modtage en bøde for begge dele.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |