Spring til hovedindhold

Forslag

Anmod om samtykke for brug af egne vagter

Når du vil bruge dine egne vagter (ikke-autoriseret sikkerhedspersonale) til et arrangement, skal disse vagter først være godkendt af politiet.

 For at vi kan godkende vagterne, skal de hver især give et samtykke til, at politiet må anvende deres personlige oplysninger til opslag i Det Centrale Personregister (CPR) samt i politiets egne registre (fx Kriminalregistret). 
Hav følgende parat

MitID

Uddannelsespapir (fx kursus- eller uddannelsesbevis på relevant vagtuddannelse)

Navn og e-mail-adresse på personen, der skal godkendes 

spørgsmål og svar
Vedkommende giver samtykke til, at vi anvender navn og cpr-nummer samt oplysningerne i de nævnte registre, til at lave en samlet vurdering af personens egnethed som vagt
Vedkommendes samtykke gælder, så længe ansøgningsprocessen varer og herefter så længe, som arrangementet eller arrangementerne står på. 
Egne vagter er det sikkerhedspersonale, der skal bruges under arrangementet, men som ikke er tilknyttede en fast vagtvirksomhed. Det betyder, at de ikke har legitimationskort udstedt af politiet, men skal være ansat af arrangøren.
Det kan fx være en uddannelse som idrætskontrollører, dørmand, eller event-vagt.

Kontakt dit lokale tilladelseskontor

Hvis du har spørgsmål til lovgivningen på området eller brug for hjælp til ansøgning til tilladelse, kan du kontakte tilladelseskontoret i din politikreds

Se kontaktoplysninger