Spring til hovedindhold

Forslag

Anmeld udskiftning af en våbendel ifm. istandsættelse af et våben

Hvis du har udskiftet en våbendel på et våben, med henblik på istandsættelse, er du forpligtet til inden 8 dage at anmelde udskiftningen til politiet.

Hav følgende parat
Du skal logge ind med dit MitID.

Oplysninger om sælger:

  • Våbendelen
  • Hvem der har foretaget udskiftningen
  • Hvad der skal ske med den udskiftede (gamle/defekte) våbendel
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • CVR-nr., hvis du køber af en forhandler

Våbendata:

  • Serienummer på våbendelen
  • Våbentype
  • Fabrikat og
  • Kaliber
  • Løbslængde

 

Tilladelse på våbnet:

  • Journalnummer på tilladelsen på det våben, der er udskiftet del på
  • Serienummer på det våben, der er udskiftet del på
SPØRGSMÅL OG SVAR
Anmeldelse til politiet om udskiftning af en våbendel med henblik på istandsættelse af et våben, skal foretages inden 8 dage.
Et løb må gerne blive udskiftet på et våben med henblik på istandsættelse. Løbet skal have samme kaliber, som det løb, der er defekt/slidt.

Udskiftning af et løb på et våben ifm. istandsættelse, hvor løbet har en anden kaliber end det oprindelige løb, kræver en gebyrpligtig ansøgning om et nyt våben.

 

Søg om en ny våbentilladelse

 

Alle borgere over 15 år i Danmark har mulighed for at få et MitID. Har du ikke allerede et, kan du derfor bestille det. Du kan bestille MitID via din bank eller på borger.dk.

Hvis du ikke har MitID, skal du sende de oplysninger, som vi skal bruge til at behandle din ansøgning, samt kvittering for indbetaling af afgift, som brevpost. Se kontaktoplysninger.

Du skal dog være opmærksom på, at det forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, hvis du vælger at ansøge med brevpost.

 

Det skyldes, at brevpost øger risikoen for fejl i ansøgningen, at vi skal bruge længere tid på manuel indtastning af dine data, og at postforsendelsen typisk bruger op til fem dage på levering af almindelige breve.

Anmeldelse om udskiftet våbendel er afgiftsfri.

For at vi kan behandle din ansøgning, skal du give dit samtykke til, at vi må indhente oplysninger om dig i politiets registre.

Vi kan ikke give tilladelser og godkendelser m.v., hvis vores persontjek af dig viser oplysninger, der gør det betænkeligt, at du får adgang til våben.

 

Læs mere om persontjek

Hvis du på ansøgningstidspunktet er under 18 år, skal vi bruge en samtykkeerklæring fra dine forældre eller værge.

Du skal oplyse deres e-mailadresse, hvorefter de vil modtage en e-mail med en samtykkeerklæring, der skal underskrives med MitID.

Der er få undtagelser fra behovet for samtykke fra forældre/værge. Hvis der ikke er behov for samtykke, vil der ikke blive anmodet om mailadresse til forældre/værge. Fx er våbenpas undtaget.
Når du har indsendt blanketten digitalt, modtager du en kvittering for indsendelsen med Digital Post. Hvis vi mangler oplysninger, vil vi kontakte dig ifm. sagsbehandlingen.

Når sagsbehandlingen er afsluttet vil du modtage kvittering med journalnummer for din anmeldelse om udskiftningen med digital post. Bemærk at du gerne må benytte våbnet med den udskiftede del, selvom sagsbehandlingen ikke er afsluttet.