Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

21. marts 2018 15:11

Pizzamand idømt 2 års fængsel for salg af kokain og hash

Sydøstjyllands Politi foretog den 23. november 2017 en ransagning af et lokalt pizzeria i Horsens.

strafferets bog

I forbindelse med ransagningen fandt politiet en mindre mængde kokain og hash, samt to telefoner, 4.450 kr. og papirer, der skulle vise sig at være narkoregnskaber. Politiet ransagede derefter straks pizzamandens bopæl, og gjorde her et usædvanligt fund.

 

Anklagerfuldmægtig Tobias Engby uddyber:

 

”På mandens adresse fandt politiet ca. 314.000 kr. i kontanter. Pengene lå sammenrullet i en skuffe og pakket ind i en natkjole i et klædeskab. Under retssagen benægtede den tiltalte, at pengene stammede fra narkotikahandel og forklarede, at pengene stammede fra en arv.”

 

Manden erkendte under retsmødet at have solgt narkotika i pizzeriaet. Han erkendte at have solgt ca. 70 gram kokain og 7,8 kg hash, men nægtede at det store pengebeløb havde noget med narkotika at gøre.

 

”Anklagemyndigheden var af den opfattelse, at pengene stammer fra handel med narkotika. Der var ikke bevis for hvor meget eller til hvem, han havde solgt for ca. 314.000 kr., men opbevaringsmåden, mandens indkomst og tidligere slag af narkotika taget i betragtning overbeviste dommerne.”

 

Retten i Horsens fandt manden skyldig i videresalg, samt at de i alt knap 320.000 kr. stammede fra handel med narkotika.

Manden blev idømt 2 års ubetinget fængsel, betinget udvisning af Danmark og pengene blev konfiskeret. Han blev efterfølgende varetægtsfængslet efter dom indtil afsoning.

 

Den dømte tog sig efterfølgende 14 dages betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

Fo anklagemyndigheden mødte anklagerfuldmægtig Tobias Engby.

 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

8. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

48-årig tiltalt for chikane af fængselsbetjent

En 48-årig er blevet tiltalt for chikane og blufærdighedskrænkelse af en fængselsbetjent.

6. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand dømt for hvidvask af 31,7 millioner kroner

En 23-årig mand blev tirsdag dømt for blandt andet hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed.

4. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi: Vær forsigtig med ukrudtsbrændere

Flere gange den seneste uges tid har brugen af ukrudtsbrændere ført til brande i Sydøstjyllands politikreds.