Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

3. august 2025 15:48

Sydøstjyllands Politi efterforsker voldssag i Fredericia

Flere personer er blevet anholdt, efter en 46-årig mand blev overfaldet og udsat for vold i Fredericia. Politiet arbejder fortsat med sagen, men der er ingen fare for beboere eller andre i området.

Sydøstjyllands Politi 2024

Natten til søndag blev en 46-årig mand fra Fredericia udsat for vold på en adresse i Dalegade i Fredericia. Hændelsen skete umiddelbart inden klokken 03.45.

 

Den 46-årige mand pådrog sig skader i forbindelse med overfaldet og blev bragt til behandling, men han er umiddelbart ikke kritisk tilskadekommen.

 

Den foreløbige efterforskning af sagen peger på, at flere personer stod bag overfaldet. Sydøstjyllands Politi har anholdt flere personer, der mistænkes for at have medvirket til voldsepisoden, og der kan ske yderligere anholdelser i sagen.

 

”Der er tale om en isoleret hændelse, og som beboer i Fredericia er der ingen grund til at være bekymret – heller ikke selvom vi fortsat arbejder med sagen og derfor er til stede flere forskellige steder,” siger vicepolitiinspektør Torben Simonsen.

 

Som nævnt arbejder Sydøstjyllands Politi med sagen netop nu. Politiet kommer med yderligere oplysninger, så snart der er nyt at berette.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet gør turister og borgere opmærksomme på droneforbud i Billund

Flere eksempler på turisters og private borgeres flyvning med droner i og nær Billund fører nu til, at Sydøstjyllands Politi gør opmærksom på, at der er et forbud mod droneflyvning i området. ENGLISH BELOW. DEUTSCH UNTEN.

8. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

48-årig tiltalt for chikane af fængselsbetjent

En 48-årig er blevet tiltalt for chikane og blufærdighedskrænkelse af en fængselsbetjent.

6. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand dømt for hvidvask af 31,7 millioner kroner

En 23-årig mand blev tirsdag dømt for blandt andet hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed.