Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

25. februar 2026 09:31

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra tirsdag 24. februar

Blufærdighedskrænkelse, stoffer og doping. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

RUDS-VEDBY: 38-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse

En kvinde anmeldte tirsdag formiddag, at hun holdt parkeret på en rasteplads på Sorøvej ved Ruds-Vedby, da en anden bil kørte op på siden af hende. Pludselig opdagede kvinden, at føreren af den anden bil havde en skimaske på og sad og onanerede. En politipatrulje ankom kort efter til rastepladsen, hvor betjentene fik kontakt til den mistænkte. Det var en 38-årig mand fra Storkøbenhavn, og han blev anholdt klokken 10.25 og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 11.18.

 

KORSØR: Fandt ulovlige stoffer

Lokalpolitiet var tirsdag eftermiddag på Motalavej, og da betjentene gik gennem kælderen i en af boligblokkene, bemærkede de, at der lugtede af hash. De fulgte lugten og fandt frem til en 19-årig mand, der befandt sig i et af kælderrummene – sammen med lidt hash, kokain, små lynlåsposer og en digitalvægt. Den 19-årige havde en ulovlig kniv på sig, så han blev anholdt klokken 13.30 og sigtet for salg af euforiserende stoffer og knivloven.

 

SLAGELSE: Sigtet for at smide fyrværkeri

Tirsdag aften fik politiet flere anmeldelser om, at der kørte en bil i centrum af Slagelse, og at der blev kastet fyrværkeri ud af bilen. Bilen blev standset på Mariendals Alle klokken 21.20, og der var en 23-årig og en 25-årig mand i bilen, som begge to blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

 

GEDSER: Anholdt efter fund af dopingmidler

Ved en indrejsekontrol tirsdag aften af de rejsende, der var kommet i land fra færgen i Gedser, tjekkede Toldstyrelsen en polsk bil, hvor der sad en 45-årig mand og en 60-årig kvinde. Der blev fundet flere kasser med forskellige tabletter, og politiet blev tilkaldt. Klokken 0.43 blev de to personer anholdt og sigtet for smugling af dopingmidler, og da varebilen efterfølgende blev undersøgt, blev der fundet over 40.000 tabletter og over otte liter flydende dopingmidler. Det overvejes i øjeblikket, om de to anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør senere onsdag.

 

SKÆLSKØR: Fandt større mængde amfetamin
Natten til onsdag standsede politiet en cyklist, der kørte uden lys på cyklen i Algade i Skælskør. Cyklisten var en 40-årig mand fra lokalområdet, og han indrømmede, han havde nuppet cyklen ved kirkegården. Da politibetjentene undersøgte den 40-årige, fandt de nogle små poser med amfetamin, så han blev anholdt klokken 2.05. Den 40-åriges bopæl blev ransaget bagefter, og her fandt betjentene flere hundrede gram amfetamin. Den anholdte er sigtet for salg af ulovlige stoffer og for tyveri af cyklen, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør senere onsdag.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Ladeplads Faxevej Tirsdag klokken 8.16-13.30 ATK 288 14 50 km/t 76 km/t Et klip
Fuglebjerg Slagelsevej Tirsdag klokken 16.00-22.15 ATK 2399 11 80 km/t 119 km/t To klip
Glumsø Suså Landevej, Sandby Tirsdag klokken 5.07-11.00 ATK 1646 29 60 km/t 81 km/t -
Nykøbing Grønsundsvej Tirsdag klokken 14.35-20.05 ATK 217 17 50 km/t 70 km/t To klip
Rødby Nakskov Landevej Tirsdag klokken 15.42-22.12 ATK 323 18 70 km/t 117 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Slagelse Valbygårdsvej Tirsdag klokken 10.30-16.30 ATK 1105 12 50 km/t 69 km/t Et klip
Vordingborg Sydmotorvejen Tirsdag klokken 16.20-22.50 ATK 2835 26 90 km/t 132 km/t Tre klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nykøbing - Tirsdag klokken 20.15-22.15 En blev sigtet for forkert lygteføring, en for ikke at have medbragt sit kørekort, en for at køre over for rødt, og der blev afsløret en narkobilist, som også blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden
Næstved Havnegade Tirsdag klokken 14.30-18.00 Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, en blev sigtet for kørsel uden førerret, og to blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand. En blev sigtet for at have monteret en ulovlig udstødning og føreren af en varebil blev sigtet for ikke at have markeret bilen med cvr-nummer

                            

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Holme-Olstrup Gødstrupvej Tirsdag klokken 15.36 20-årig mand Narkokørsel
Lundby Sallerup Gade Tirsdag klokken 17.52 28-årig mand Narkokørsel
Nykøbing Bispegade Tirsdag klokken 22.05 41-årig mand Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden
Næstved Vordingborgvej, Sipperup Tirsdag klokken 16.13 32-årig mand Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Tirsdag klokken 8.05 25-årig mand Narkokørsel
Slagelse Østre Alle Tirsdag klokken 0.01 23-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

1. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 31. marts

Afpresning, tyveri og stoffer. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

31. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 30. marts

Vold, stoffer og høje promiller. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

30. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra 27.-29. marts

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 27.-29. marts