Spring til hovedindhold

Forslag

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NYKØBING F.: Mand udsat for tricktyveri

En 72-årig mand blev for et par uger siden kontaktet af en mand, der stod på gaden i Nykøbing F., og udgav sig for at være fra en godgørende forening. De faldt i snak og den 72-årige udleverede sit telefonnummer, så foreningen kunne kontakte ham. For nylig blev den 72-årige ringet op af en kvinde, der påstod, at hun var fra den godgørende forening, og at hun gerne ville møde den 72-årige personligt på hans adresse. Kvinde blev inviteret inden for, og mens den 72-årige hentede kaffe, stjal kvinden både smykker og en pung med kontanter og stak af sted med det.

Det kan være meget svært at gennemskue, hvad folk har i sinde, men politiet opfordrer til, at være ekstra skeptisk og opmærksom overfor mennesker, man ikke kender – især hvis de gerne vil inviteres inden for.    

 

VORDINGBORG: Ville ikke fortælle hvem hun var

En patrulje kørte i går klokken 19.35 til Næstvedvej i Vordingborg i forbindelse med en anmeldelse om, at en kvinde gik rundt og malede på væggene. Da betjente spurgte til hendes navn, opgav hun i første omgang et andet navn end hendes eget. Men det blev gennemskuet, og betjentene anholdt og sigtede hende efter retsplejeloven. Herefter kørte de hende på politistationen for at finde ud af, hvem hun var. Hun blev efterfølgende identificeret.  

 

VORDINGBORG: Festuge

På trods af en del regn og dermed en noget våd start på Vordingborg Festuge, var der generelt god stemning over hele linjen i går aftes. Politiet var tilstede og holdt et øje med at festugen forløb i god ro og orden – der var en fin dialog med gæsterne på stedet, unge som ældre. Der blev i løbet af aftenen oprettet et par sager om euforiserende stoffer, en sag om en ulovlig kniv, en sag efter ordensbekendtgørelsen, og en sag om fornærmelig tiltale mod politiet. 

Og så traf en patrulje klokken 00.23 tre drenge i 11-års alderen i gågaden. Betjentene syntes, de virkede noget unge til at færdes alene på dette tidspunkt, og derfor tog de kontakt til en af drengenes forældre, som kunne fortælle, at drengene tilsyneladende havde sneget sig ud, uden at hun vidste det. Så de tre drenge blev fulgt hjem af patruljen.

 

NYKØBING F.: Tre personer fremstilles i grundlovsforhør sigtet for butikstyverier

To mænd og en kvinde - alle fra udlandet - fremstilles i dag klokken 13.00 ved retten i Nykøbing F. De blev anholdt i går eftermiddags og er sigtet for flere tilfælde af butikstyverier begået her i kredsen. Anklagemyndigheden vil formentlig begære lukkede døre.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Tulipanvej Mandag kl. 04.48 Mobiltelefoner, kontanter og medicin

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Skelbyvej Kl. 10.49 – 16.20 ATK – bestilt færdselskontrol 1160 11 70 km/t 95 km/t 1 klip
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.30 – 19.15 ATK 7893 62 110 km/t 143 km/t -
Næstved Kyse Bygade Kl. 11.07 – 17.07 ATK 2412 14 50 km/t 65 km/t -
Slagelse Vestmotorvejen Kl. 05.58 – 11.18 ATK 7001 47 110 km/t 135 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
 
Præstø Flere steder Kl. 17.15 – 18.15 To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.  
Vordingborg Flere steder Kl. 18.05 – tirsdag kl. 01.45 En sag om fejl og mangler, en blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og en blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet.  
Væggerløse Stovby Ringvej Kl. 19.00 – 21.00 To blev sigtet for at køre frem for fuldt stop, og to blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.  

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Mogenstrup Parkvej Mandag kl. 19.04 70-årig mand Spirituskørsel
Næstved Slagelsevej Mandag kl. 22.49 45-årig mand Narkokørsel
Rødby Færgestationsvej Tirsdag kl. 02.20
39-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Vestmotorvejen Tirsdag kl. 01.00 28-årig mand Spirituskørsel
Vordingborg Næstvedvej Tirsdag kl. 00.29 33-årig mand Spirituskørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

8. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag af tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

6. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af weekendens døgnrapporter fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

3. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport