Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

30. april 2026 10:03

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

SLAGELSE: Ældre ægtepar udsat for bedrageri

I går klokken 14.14 blev et ægtepar fra Sorø udsat for bedrageri, da de blev ringet op af en person, som udgav sig for at være fra banken og oplyste, at nogen havde forsøgt at hæve penge fra ægteparrets konto. Derfor ville "banken" sende et bankbud, som ville hente ægteparrets hævekort. Det skete kort efter, og efterfølgende lykkedes det for de kriminelle efterfølgende at hæve et kontant beløb. Politiet efterforsker sagen som bedrageri.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

VORDINGBORG: På tur med narko, knojern og kniv

I går aftes klokken 19.10 traf en politipatrulje en 21-årig mand på Kirketorvet i Vordingborg. Det viste sig, at han havde både hash og amfetamin på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Derudover fandt betjentene også et knojern og en kniv på den 21-årige, så han kunne tilføje yderligere en sigtelse efter våbenloven.

 

SLAGELSE: Kørte påvirket uden kørekort

I forbindelse med en almindelig patruljering blev en 31-årig mand i går klokken 22.15 standset, da han kom kørende i bil ad Sdr. Ringgade i Slagelse. Han virkede noget narkopåvirket, og derfor blev han anholdt og sigtet for narkokørsel. Desuden havde han ingen førerret, og da det var tredje gang, at han kørte bil uden gyldigt kørekort, blev hans bil beslaglagt.

 

SAKSKØBING: Endnu en anholdt i sag om overfald

Nu har politiet anholdt endnu en mand i sagen fra Sakskøbing, hvor en 36-årig mand var blevet overfaldet på en adresse natten til tirsdag. Den 36-årige, der var ramt af knivstik, blev fløjet til rigshospitalet til behandling for sine skader. Han er uden for livsfare, men politiet efterforsker anmeldelsen som forsøg på manddrab. Tre mænd blev i går fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F., og nu har efterforskningen så ført til endnu en anholdelse i sagen: en 25-årig mand, som fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F., hvor anklagemyndigheden forventes at påstå dørlukning.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Faxe Blåbækvej Søndag kl. 10.00 – onsdag kl. 09.20 Kontanter
Næstved Møllegårdsvej Torsdag kl. 04.40 Ladeboks

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Langebæk Gl. Vordingborgvej Kl. 17.53 – 21.53 ATK – bestilt færdselskontrol 377 12 80 km/t 136 km/t 1 klip og en betinget frakendelse
Næstved Skyttemarksvej Kl. 10.53 – 12.53 ATK 251 2 50 km/t 60 km/t -
Næstved Jenstrupvej Kl. 14.11 – 15.11 ATK – bestilt færdselskontrol 17 0 50 km/t . .
Vordingborg Kalvehavevej Kl. 15.50 – 17.20 ATK – bestilt færdselskontrol 283 1 50 km/t 62 km/t -

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Sdr. Ringgade Kl. 22.15 31-årig mand Narkokørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

29. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

28. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 27. april

Brand, bedrageri og overfald. Se uddraget af mandagens døgnrapport

27. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapportene fra weekenden 24.-27. april

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 24.-27. april