Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

29. juni 2023 09:00

Politiet opfordrer: Registrér dit overvågningskamera hos politiet

Markant flere på Vestegnen har registreret deres overvågningskameraer i politiets kameraregister: Dit kamera kan være et vigtigt bidrag til at opklare alvorlig kriminalitet, siger politileder.

Overvågningskamera

Flere virksomheder, foreninger eller borgere registrerer sig i politiets kameraregister POLCAM. 

Således kan Københavns Vestegns Politi nu notere, at 3.229 overvågningskameraers placering er registreret rundt om i politikredsen. 

”Registeret giver os en direkte og hurtig mulighed for at se, hvor kan vi muligvis kan finde brugbar overvågning, og det kan være af afgørende betydning i en efterforskning af alvorlige forbrydelser – især hvis hastigheden er vigtig,” siger vicepolitiinspektør Søren Rye, Københavns Vestegns Politi.

Han takker alle de virksomheder og borgere, som allerede har været inde og registrere deres overvågningskameraer, og gør andre opmærksom på, at det nemt kan ske på politiets hjemmeside.

Virksomheder, myndigheder og foreninger har siden 2021 haft pligt til at registrere sig, mens det for private borgere er frivilligt. 

 

Stor stigning på tre år

I juni havde 3.229 på Vestegnen registreret sig i POLCAM. Det er 467 flere end sidste år, 885 flere end i 2021 og 2.338 – eller 262 procent – flere end i 2020.

Stigningen spores i alle 11 vestegnskommuner og dermed i hele Københavns Vestegns Politis område. 

 

Se udviklingen i registreringer i kameraregisteret for Københavns Vestegns Politi (juni 2018 - 2023)

 

”Når vi efterforsker grov kriminalitet, ser vi jævnligt, at der hænger flere kameraer i et område end de, vi har i kameraregisteret – så jeg vil gerne opfordre til, at man hjælper os og går ind og registrerer sig via vores hjemmeside,” siger Søren Rye.

Hvis man allerede har registreret sig, opfordrer vicepolitiinspektøren til, at man husker at opdatere eventuelle ændringer – for eksempel hvis overvågningen fjernes eller flyttes. 

Her kan du registrere dit overvågningskamera og læse om reglerne


Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning

En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.

24. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre