Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

12. september 2023 09:24

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 11. september

En sukkerholdig frokost, en stjålet bil og telefontyverier. Se uddraget af mandagens døgnrapport

NAKSKOV: Ekskæreste stjal bil

Politiet fik mandag klokken 7.35 en anmeldelse om, at en mand havde stjålet en bil fra en adresse i Nakskov. Det skulle være en ekskæreste til bilejeren, der havde nappet den, og politiet kørte derfor straks til hans adresse på Midtlolland. Her traf politibetjentene manden, og den stjålne bil holdt parkeret udenfor. Ved en ransagning på adressen dukkede bilnøglerne op, og manden – der er 39 år gammel – blev anholdt klokken 8.52 og sigtet for brugstyveri af bilen, som bagefter fandt tilbage til sin retmæssige ejer. Den 39-årige blev taget med til politistationen i Nakskov, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 10.59.

 

SLAGELSE: Tre Twix, to Snickers og en energidrik

Mandag klokken 12.23 blev en 44 årig udenlandsk mand overvældet af sin sukkertrang og gik derfor ind i en dagligvareforretning i Vestsjællandscentret. Desværre havde manden glemt sin pung, så han forlod forretningen uden at betale for tre Twix, to Snickers og en energidrik, han havde taget. Manden blev sigtet for butikstyveri.

 

SLAGELSE: Anholdt efter tyveri af adskillige telefoner

Mandag eftermiddag blev politiet kaldt til centrum af Slagelse, hvor en udenlandsk mand blev tilbageholdt af vidner, efter at han havde stjålet flere telefoner fra en restaurant. Det var en 27-årig udenlandsk mand, som kom ind i restauranten, og det lykkedes ham at aflede medarbejdernes opmærksomhed, så han slap af sted med at stjæle flere telefoner fra stedet. Den 27-årige smed telefonerne under noget beplantning på Rådhuspladsen og forsøgte kort efter at narre en taske fra en kvinde samme sted. Han slap dog ikke afsted med sit forehavende, men vendte i stedet retur til restauranten, hvor han blev tilbageholdt. Det viste sig, at han også havde stjålet en telefon fra en anden butik i Skovsøgade, og den dukkede op sammen med de øvrige. Den 27-årige blev anholdt klokken 14.36 og er sigtet for butikstyveri. Han er fortsat anholdt.

 

NYKØBING: Ville ikke oplyse navn og fødselsdag

En 53-årig mand fra Nykøbing blev mandag aften kortvarigt anholdt. Kort tid forinden havde der været et optrin i Østerbrogade, hvor to hundeluftere havde råbt efter hinanden, og politiet blev tilkaldt. Den ene ville ikke oplyse sit navn og fødselsdag til politiet, og derfor blev han anholdt klokken 20.49 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Derefter blev hans identitet fastlagt, og han blev løsladt igen 10 minutter senere.

 

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Haslev Rugvænget Fredag den 18. august klokken 16.00-søndag den 20. august klokken 15.50 Endnu ikke opgjort om der er stjålet noget
Slagelse Nørreås Mandag klokken 10.15-13.30 Sort bæltetaske indeholdende pung, kreditkort, personlige dokumenter og nøgler
Sorø Rundhøjskrogen Mandag klokken 11.05-12.00 Smykker og to tasker

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Borre Klintevej Mandag klokken 08.14-13.44 Bestilt ATK 299 9 50 km/t 63 km/t -
Druestrup Karisevej Mandag klokken 21.15-23.59 Bestilt ATK 58 10 70 km/t 108 km/t 3
Faxe Præstøvej Mandag klokken 18.53-20.23 Bestilt ATK 94 11 50 km/t 69 km/t 1
Holeby Maribovej Mandag klokken 11.04-13.44 ATK 230 6 80 km/t 117 km/t 2
Maribo Rødbyvej Mandag klokken 07.48-10.18 ATK 293 4 80 km/t 99 km/t -
Næstved Gavnøvej Mandag klokken 13.36-16.06 Bestilt ATK 142 8 50 km/t 66 km/t -
Næstved Spjellerupvej Mandag klokken 16.56-17.31 Bestilt ATK 4 - - - -
Næstved Præstø Landevej Mandag klokken 18.25-19.50 ATK 304 0 - - -
Rødby Sydmotorvejen Mandag klokken 15.40-21.40 ATK 1309 58 110 km/t 160 km/t 2
Slagelse Sdr. Ringgade Mandag klokken 05.28-11.30 ATK 1284 0 - - -
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 11.11-16.30 ATK 8029 37 130 km/t 159 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Stensved Vordingborgvej Mandag klokken 13.00-14.00 Syv køretøjer blev kontrolleret
Vordingborg - Mandag klokken 10.00-11.00 Flere køretøjer kontrolleret. Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Nørrevold Mandag klokken 23.02 35-årig mand fra Nakskov Spirituskørsel
Rødby Indrejsefeltet Mandag klokken 14.30 47-årig mand fra Sorø Narkokørsel
Rødby Indrejsefeltet Tirsdag klokken 04.00 28-årig udenlandsk mand Narkokørsel

 

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

1. maj 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

30. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

29. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi