Uddrag fra torsdagens døgnrapport
Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
RØDBY: Børn ikke spændt fast
I forbindelse med en rutinemæssig kontrol opdagede en politikadet i går klokken 10.48 ved indrejsefeltet i Rødbyhavn, at to børn, der sad i en udenlandsk bil, der netop var kommet med færgen, ikke havde sikkerhedssele på. Derfor blev den 34-årige kvindelige fører af bilen sigtet efter færdselsloven og betalte en bøde på 3.000 kroner på stedet.
DØLLE: Politiet er også med
Dølle-markedet havde første åbningsdag i går, og et gode vejr gjorde formentlig ikke tilstrømningen af besøgende mindre eller humøret dårligere. Politiet var selvfølgelig også til stede i går og vil være det resten af weekenden. I løbet af i går blev der oprettet i flere sager på selv markedet, men også trafikken i området omkring blev kontrolleret. Resultatet af det kan ses her nedenfor. Sagerne på selve markedet bestod af: to sager om fund af mindre poser med narko, fem sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, en sag om hærværk, to sager hvor der var blevet talt grimt til betjentene, en voldssag, en sag om euforiserende stoffer en sag om spirituskørsel, en våbenlovssag (hardballpistol) og en knivlovssag.
NYKØBING F.: Påvirket på tur med svampe og hash
En par betjente på almindelig patrulje standsede i går klokken 20.57 en 36-årig mand, da han kom kørende i bil ad Skovalleen i Nykøbing F. Han virkede noget påvirket, og en narkometertest slog da også ud for hash. Så derfor blev han anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Ved en nærmere undersøgelse af hans bil fandt betjentene nogle ulovlige svampe og noget hash. Derfor fik han yderligere en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Korsør | Kjærsvej | Torsdag kl. 11.00 – 11.30 | Smykker |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Faxe Ladeplads | Faxevej | Kl. 10.02 – 13.30 | ATK | - | 15 | 50 km/t | 73 km/t | 1 klip |
| Næstved | Ringstedgade | Kl. 05.33 – 07.03 | ATK | 288 | 5 | 50 km/t | 63 km/t | - |
| Næstved | Jagtvej | Kl. 07.37 – 08.37 | ATK – bestilt færdselskontrol | 64 | 0 | 50 km/t | - | - |
| Næstved | Vordingborgvej | Kl. 09.27 – 12.07 | ATK | 333 | 7 | 60 km/t | 82 km/t | 1 klip |
| Sakskøbing | Engestoftevej | Kl. 16.51 – 22.51 | ATK | 299 | 34 | 50 km/t | 76 km/t | 9 klip |
| Tappernøje | Brøderupvej | Kl. 07.28 – 09.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 48 | 5 | 50 km/t | 64 km/t | - |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Kl. 10.36 – 16.56 | ATK | 5119 | 108 | 90 km/t | 129 km/t | 7 klip |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | |
| Sakskøbing | Flere steder | Kl. 19.15 – 03.15 | DØLLE: Trafikken blev kontrolleret i området omkring Dølle-markedet. To blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og to blev anholdt og sigtet for narkokørsel. To blev sigtet for at køre uden gyldigt kørekort (for den ene var det 3. gang, så hans bil blev beslaglagt), 8 blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet og to til en betinget frakendelse. |
| Slagelse | Byskovvej | Kl. 22.10 – 22.30 | To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. |
| Sorø | Storgade | Kl. 11.30 – 12.45 | Alle kørte pænt. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Nykøbing F. | Skovalleen | Kl. 20.57 | 36-årig mand | Narkokørsel |
| Nysted | Musse Gade | Kl. 20.15 | 37-årig mand | Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden |
| Sakskøbing | Nystedvej | Kl. 20.05 | 21-årig mand | Spirituskørsel og narkokørsel |
| Sakskøbing | Kristinelundsvej | Fredag kl. 00.54 | 20-årig mand | Spirituskørsel |
| Sakskøbing | Nystedvej | Kl. 19.49 | 24-årig mand | Spirituskørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718