Processen efter ansøgningsfristen 16. september 2024
Når vi modtager din ansøgning, vurderer vi, om du lever op adgangskravene til vores uddannelser til politikadet og politibetjent.
Læs mere om adgangskravene til Politiskolen
Vi sender invitationer ud til optagelsesforløbets første prøvedag kort tid efter ansøgningsfristens udløb.
Hvis du kvalificerer dig til optagelsesforløbet, modtager du en mail med invitation til første prøvedag.
Prøvedagen foregår
- på Sjælland i uge 40 for alle, der bliver inviteret til første prøvedag. Der foregår ikke prøver i Jylland under dette optagelsesforløb
Prøvedagens forløb
Alle prøverne er stopprøver. Du går kun videre i optagelsesforløbet, så længe du består de foregående prøver.
- Farvesynstest (Ishihara)
Du skal have normalt farvesyn.
Læs om farvesynstesten
- Fysisk optagelsesprøve, seks delprøver (ca. tre timer)
Husk skridsikre sko og løbesko.
Fysisk optagelsesprøve for mænd, vejledning og video
Fysisk optagelsesprøve for kvinder, vejledning og video
Du skal bestå alle seks prøver for at gå videre i optagelsesforløbet.
- Dansk optagelsesprøve, to delprøver (ca. tre timer)
Husk din computer. Hvis du er ordblind, må du til delprøve 2 bruge de ordblindeværktøjer, der er tilgængelige på din computer, men uden brug af internet.
Læs om prøven i dansk, og se tip til, hvordan du kan forberede dig
Hvis du består delprøve 1, kan du fortsætte i optagelsesforløbet til politikadetuddannelsen.
Du skal bestå delprøve 2 for at gå videre i optagelsesforløbet til basisuddannelsen til politibetjent.
Prøvedagen foregår
- på Sjælland i uge 41 for alle, der bliver inviteret til første prøvedag. Der foregår ikke prøver i Jylland under dette optagelsesforløb
Til brug for sikkerhedsgodkendelsen får du inden prøvedagen tilsendt et oplysningsskema, som du skal udfylde og medbringe på dagen. På selve dagen skal du desuden underskrive en tavshedserklæring.
Prøvedagen består af
- En holdopgave
- En individuel samtale
Læs om holdopgaven og samtalen og se tip til din forberedelse
Efter samtalen får du at vide, om du er gået videre i optagelsesforløbet.
Sidst i optagelsesforløbet skal du sikkerhedsgodkendes og helbredsundersøges hos din egen læge. Herefter foretages en samlet vurdering af, om du kan tilbydes optagelse på en af politiets uddannelser.
Processen kan være tidskrævende, så du må indstille dig på en del ventetid, fra du har været til helbredsundersøgelse, og indtil du hører, om du bliver tilbudt optagelse.
Forventet studiestart
Basisuddannelsen til politibetjent: 1. november 2024, 1. februar 2025 eller senere (Politiskolen i Brøndby).
Politikadetuddannelsen: 1. december 2024, 1. marts 2025 eller senere (Politiskolen i Brøndby eller Vejle).
Der er studiestart på politiuddannelserne fire gange om året. I forbindelse med optagelsesforløbet får du at vide, hvornår du kan blive tilbudt studiestart.
Bemærk, at prøvedagene foregår på Sjælland til dette optagelsesforløb.
Forløbet gælder optagelse på politikadetuddannelsen i Vejle eller Brøndby, mens det kun gælder basisuddannelsen til politibetjent i Brøndby, ikke i Vejle.
Optagelsesforløbet varer ca. to måneder regnet fra ansøgningsfristens udløb, til du får endelig besked med tilbud om studieplads og ansættelse.