Søg
Menu
Luk
Forslag
Hvis du skal arrangere en byfest, skal du være opmærksom på, at du skal ansøge om tilladelse til de enkelte aktiviteter under byfesten, fx cykelløb, tivoliforlystelser, hoppeborge, tombolaer, udskænkning.m.v.
Det kræver politiets tilladelse til at afvikle cykelløb og motionscykelløb på offentlige veje og steder, som er omfattet af færdselsloven.
Grundloven giver ret til demonstrationer, optog og møder. Politiet vurderer løbende de forskellige arrangementer for at sikre, at aktiviteterne kan afvikles fredeligt og ordentligt.
Det kræver politiets tilladelse at afvikle en festival, en open air-koncert eller et lignende udendørs arrangement, hvor mange mennesker er samlet, og som arrangør er der nogle regler, du skal overholde.
Det kræver tilladelse fra politiet at afvikle lykke- og behændighedsspil såsom tombola, lotteri og skydetelt i forbindelse med offentlige forlystelser og shows.
Det kræver politiets tilladelse at afvikle motorløb på vej, fx rally, street race og bilorienteringsløb, eller på bane, fx speedway eller isbaneløb. Ved baneløb skal banen desuden være godkendt af politiet. Det gælder både ved faste og midlertidige baner.
Hvis du som restauratør ønsker at arrangere optræden med nøgenhed eller andre indslag, der kan udgøre en fare for publikum, på en restauration med offentlig adgang, hvor der serveres stærke alkoholiske drikke, skal du have en tilladelse fra politiet.
Det kræver politiets tilladelse til at opstille et omrejsende tivoli og lignende offentlige tivoliforlystelser, fx ved en byfest. Politiet foretager årligt tilsyn af faste offentlige forlystelser, fx i forlystelsesparker.
Et tivolitog er et vogntog til kørsel med personer ved lav hastighed. Tivolitog bliver bl.a. brugt i forlystelsesparker, på campingpladser og i gågader.
Det kræver en tilladelse fra politiet, hvis du vil afholde traktortræk og monstertruckshow.
Ved større arrangementer, der påvirker trafikafviklingen i væsentlig grad, skal du have politiets tilladelse til at anvende trafikofficials og race marshals.